Hasselnøddesirup


Er lige kommet hjem fra en fantastisk svampejagt i Alperne. Vi stod op med hønsene og så dagen gry. Vi så Mont Blanc blive badet i sol mens vi løb rundt i bjerget efter stjernekokken Emmanuel Renaut fra Flocons de Sel. Han kan spotte Karl Johan svampe fra lang afstand under grantræerne. Absolut et talent i den fart det hele foregik. Emmanuel lærte os at vi kan spise os mætte i naturen, så det gjorde vi!
Morgenmads menuen vi spiste på farten var:
Et smagsprøve af en giftig fluesvamp…..Vi lever endnu!
Bær fra træer vi ikke kendte
Nødder
Skovjordbær
og æbler plukket i farten fra jeepen på vej tilbage….Vi kunne kalde det en Macapple drive….
Her en hurtig opskrift der altid er at finde i mit køleskab:

Hasselnøddesirup
100 gr hasselnødder
2 dl Ahornsirup

Rist hasselnødder 6 minutter i en 200 gr varm ovn. Afkøl nødderne og gnid hinderne af dem. Læg nødderne i et syltetøjsglas og hæld ahornsiruppen over. Luk glas og ryst det før det skal bruges. Holder sig længe på køl…..Hvis man ikke spiser det hurtigt!

Hasselnøddesirup er god til at hælde over isen, osten eller over yoghurt naturel med blåbær og lidt musli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.