Kom og mød mig hos Elliotts i Hørsholm fra kl. 17-19 onsdag, torsdag og fredag. Jeg giver råd og ideer til julemad og hyggelige stunder…….Du kan også købe min bog “Når livet er en fest” og få et gratis magasin Mad! med hjem, som jeg skriver opskrifter til.
Håber vi ses
Brændte mandler
1 kop vand
2 kopper sukker
3 kopper mandler
Tag en tykbundet gryde og hæld alle ingredienserne i. Gør et stykke bagepapir klar på en plade ved siden af. Tænd under gryden ved middel varme, og rør jævnligt rundt med en grydeske. Når vandet fordamper, smuldrer sukkeret, og her er det vigtigt, at man rører kraftigt rundt. Når ca. halvdelen af sukkeret begynder at smelte og ligner karamel, hældes blandingen hurtigt over på bagepapiret. Lad mandlerne afkøle, og skil dem ad. Opbevares i glas med tætsluttende låg.











Blog