fbpx

Category Archives: hovedret

Frokost Grøntsager hovedret kød

Burger med blå ost og bacon

 

Er i burger humør…..Det er nemt og smager altid dejligt! Jeg er vild med at “bygge” min egen burger. Det er kun fantasien der sætter grænsen om det skal være den helt klassiske burger, om det skal være med fisk eller i en veggie udgave.

God fornøjelse med at bygge din egen burger…..Spar ikke på smørelse, urter og sprøde grøntsager.

 

Burger med blå ost og bacon

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 500 g hakket oksekød
  • 75 g blå ost (f.eks. Castello)
  • 1 lille rødløg
  • Salt og peber
  • 200 g bacon
  • 1 bundt radiser
  • 2 hjertesalat
  • 4 burgerboller
  • Syltede rødløg
  • 2 rødløg
  • Lage:
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk salt
  • Peber friskkværnet
  • Ostecreme:
  • 75 g blå ost (f.eks Castello)
  • 2 dl mayonnaise
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk Worcestershiresauce
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

  1. Kom hakket kød i en skål. Skær den blå ost i små stykker. Rør osten i kødet sammen med salt og peber.
  2. 2. Pil og hak rødløg helt fint og rør det i kødet. Form kødet til 4 bøffer. Steg eller grill bøfferne i 3 minutter på hver side.
  3. Syltede rødløg:
  4. Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog eddike, salt og sukker sammen til en lage, Den er klar når sukkeret er opløst.
  5. Læg løgene i et patentglas og hæld lagen over.
  6. Ostecreme:
  7. Mos osten med en gaffel og rør den sammen med mayonnaise, sennep og Worcestershiresauce. Hak purløg og rør i cremen.
  8. Anret det hele på et stort fad eller bræt og saml din burger ved bordet. Lun burgerbollerne lige før servering.

fisk Frokost Grøntsager hovedret

Taco med spicy laks og ananassalsa

Endnu en taco opskrift – laks og ananas klæder hinanden rigtig godt!

Det er hurtig og nem mad!

God fornøjelse😋❣

Taco med spicy laks og ananassalsa

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 3 spsk. mel
  • 1 spsk. cayennepeber
  • 1 spsk. brun farin
  • salt og peber
  • 800 g fersk laks uden skind
  • 3 spsk. kokosolie (til stegning)
  • Ananassalsa:
  • 1 ananas
  • 200 g kinaradise
  • 1 rødløg
  • 1 bundt koriander
  • 3 spsk. olivenolie
  • saften af 2 lime
  • salt
  • friskkværnet peber
  • Derudover:
  • 1 spidskål
  • 8 tortillas
  • 1 bundt koriander
  • saften af 1 lime

Sådan gør du

  1. Kom mel i en dyb tallerken. Bland mel med cayennepeber, brun farin, salt og peber. Vend laksestykket i melblandingen.
  2. Opvarm kokosolie på en pande. Steg laksen i 5 min. på hver side.
  3. Skær toppen og skrællen af ananassen.
  4. Skær ananas i skiver på den lodrette led. Skær ind til stokken, og vend ananas, og skær ind fra den anden side. Kasser stokken.
  5. Skær herefter ananas i små tern.
  6. Skræl kinaradise, og skær ligeledes i små tern. Pil rødløg, og skær i fine tern. Bland ananas, kinaradise og rødløg sammen i en skål.
  7. Hak korianderblade, og vend i salsaen sammen med olivenolie, limesaft, salt og peber.
  8. Snit spidskål helt fint. Varme tortillas på en tør pande i 2-3 min. på hver side.
  9. Anret lune tortillas med spidskål, ananassalsa og stykker af den stegte laks. Drys med korianderblade, og pres limesaft over.

Grøntsager hovedret kød

Taco med tequilakylling

 

Her er inspiration til et hurtigt måltid:

ER vild med taco’s og kylling i øjeblikket….. Det er nem mad med masser af farver der lyser op. Steg dit yndlings kød eller fisk og miks med et væld af grøntsager.

 

Taco med tequilakylling

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 1 dl tequila
  • 1 dl friskpresset appelsinsaft
  • saften af 3 lime
  • 1½ tsk. cayennepeber
  • salt og peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • 800 g kyllingebryst med skind
  • Avocado – radisesalat:
  • 3 avocado
  • 1 bundt radiser
  • 1 agurk
  • 4 spsk. olivenolie
  • saften af 1 lime
  • 1 lille bundt purløg
  • salt og peber
  • 8 stk. bløde tortillas
  • 2 dl fromage frais el. cremefraiche 18 %

Sådan gør du

  1. Kom tequila og friskpresset appelsin- og limesaft i en beholder eller skål.
  2. Krydr med cayennepeber, salt og friskkværnet peber. Rør sammen med olivenolie. Kom kyllingebrysterne i marinaden, og lad det marinere i mindst en time, og gerne i længere tid, på køl.
  3. Steg kyllingebryster på en hed grill eller pande i 10-15 min. på hver side ved moderat varme. Vend kyllingen hver 5. minut, så de ikke bliver brændte.
  4. Halver og skær avocado i tern.
  5. Skyl og rens radiserne fri for jord. Skær radiserne i skiver. Skyl og skær agurk i små tern.
  6. Bland grøntsagerne sammen med olivenolie, limesaft og klippet purløg. Krydr med salt og peber.
  7. Varm tortillas på en tør pande i 2-3 min. på hver side.
  8. Skær kylling i skiver. Anret lune tortillas med kylling og avocado-radisesalat. Top med cremefraiche.

hovedret

Pasta med pesto, artiskokhjerter og parmaskinke

ER stadig i pasta hjørnet……Orker du ikke at lave din egen pesto så køb en god en af slagsen og brug den. Jeg er vild artiskokhjerter og har dem altid stående på mit “lager” det er nem hverdags mad med smukke farver.

Pasta med pesto, artiskokhjerter og parmaskinke

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 60 g pinjekerner
  • 1 bundt basilikum
  • 50 g parmesan
  • 2 dl rapsolie
  • 400 g tagliatelle pasta
  • 1 dåse kvarte artiskokhjerter
  • 8 skiver tyndt skåret parmaskinke

Sådan gør du

  1. Rist pinjekerner lysebrune på en pande.
  2. Kom de ristede pinjekerner i en hurtighakker sammen med basilikumblade.
  3. Hak parmesan i mindre stykker og tilsæt i hurtighakkeren sammen med olie. Blend til en lidt grov pesto.
  4. Kog tagliatellen i spilkogende saltet vand i 10-12 minutter til den er al dente.
  5. Vend pastaen sammen med halvdelen af pestoen.
  6. Dræn væden fra artiskokhjerterne. Tilsæt artiskokhjerter i pastaen. Anret med parmaskinke og server resten af pestoen til ved bordet.

fisk hovedret

Jomfruhummer og pasta

 

 

Elsker pasta på alle mulige måder –  Skab sydlansk steming i køkkenet og lav en pasta med jomfruhummerhaler.

Her er en nem opskrift til weekenden. Jomfruhummerhaler er super lækkert men kan du ikke lige få fat i dem så brug frisk pillede Nordsø rejer i stedet.

Mens vi venter på foråret! Flere steder kan man køber citroner med blade. Jeg er vild med citroner og bruger dem hele tiden i mine opskrifter.  De ligger heri mit køkken og er så smukke og jeg føler at syden er kommet lidt ind i mit køkken……😄🍋 🍋🍋🍋

 

Pasta med jomfruhummerhaler

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 400 gr linguine
  • 500 g kogte jomfruhummerhaler*
  • 1 usprøjtet citron
  • 200 gr baby spinat
  • 100 gr friskrevet parmesan
  • 1 dl kogevand
  • 25 gr smør
  • 1 dl koldpresset super olivenolie

Sådan gør du

  1. Pil jomfruhummerhalerne. Skyl og tør spinaten. Riv parmesanen fint på et rivejern.
  2. Skyl og riv skallen af citronen. Alt skal være klart til når spaghettien er kogt, for så skal det gå hurtigt. Kog linguine al dente i spilkogende vand med salt. Hæld 1 dl af kogevandet fra i en lille kasserolle. Kog vandet ind med smør til det giver seje bobler.
  3. Herefter hæld vandet fra spaghettien. Hæld spaghettien tilbage i gryden. Hæld smørvandet over og rør. Tilsæt jomfruhummerhalerne, spinat, citronskal og revet parmesan og vend det hele rundt ved svag varme i et par minutter. Spinaten skal bare lige falde sammen og jomfruhummerhalerne må endelig ikke få for meget, for så bliver de melede og ikke rare. Rør olivenolien i. Server retten i en store dybe tallerkner med en stor flade. Det er vigtigt for at stoppe kogeprocessen. Så det hele forbliver al dente til det serveres!
  4. Server rustikt landbrød til.
  5. *) Læg hummerhalen med skjoldet nedad i håndfladen tryk halen med tomlen fra den anden hånd for at ødelægge strukturen. Jomfruhummerhalen består af 3 finner. Hiv nu i den midterste halefinne og træk tarmen ud af halen. Fjern herefter resten af skjoldet.
  6. Nu sværere halen er at pille des friskere er den! Et godt tip er at skalfryse jomfruhummerhalerne i 30 minutter før de pilles det gør det lidt nemmere!