Category Archives: forret

forret Frokost

Spinattimbaler

Her er en hurtig en til madpakken, picnic eller som forret med grøn salat til.
Sikke et herligt vejr!

Spinattimbaler

400 gr optøet helbladet spinat
500 gr ricotta
5 æg
2 spsk hakket dild
12 dadeltomater
100 gr feta

Tænd ovnen på 160 gr. Pres væden fri af spinaten. Rør spinat sammen med ricotta, hakket dild og æg. Hæld massen i muffinsforme og tryk en dadeltomat ned i hver. Drys med med feta henover.
Bage timbalerne i 35-45 minutter til de er faste og let gyldne.
Afkøles på en bagerist.

fisk forret Frokost

Rygeost mousse serveret til røget makrel og radiser

Her er en hurtig frokost ret eller en let forret til påskemiddagen….

Rygeost mousse serveret til røget makrel og radiser

2 blade husblas
200 gr rygeost
1 dl lun grøntsagsfond
1 ½ dl piskefløde
Salt og peber

Udblød husblassen i koldt vand. Blend rygeosten cremet i en blender. Smelt husblassen over svag varme i grøntsagsfonden. Pisk fløden til en let skum. Tænd for blenderen og hæld fonden i med en tynd stråle. Blend i ca. 1 minut. Hæld blandingen over i en anden skål. Vend forsigtig den let piskede fløde i. Hæld moussen i små skåle. Stil moussen på køl i ca. 4-5 timer.
Server rygeost moussen med masser af friske radiser, røget makrel og friskbagt rugbrød.

forret supper

Brændenældesuppe med sennepsæg

Nu bugner det med spiselige skud overalt. Brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål bare for at nævne nogle.
Så jeg har plukket brændenælder til suppe.

Brændenældesuppe med sennepsæg

100 gr brændenælde topskud
75 gr kørvel
1 skalotteløg
1 spsk smør
1,5 liter grøntsagsbouillon
3 spsk mel
2 spsk smør
Salt og peber

Læg brændenælderne i blød i koldt saltet koldt vand. Salt renser. Skyl brændenælderne grundigt flere gange, der kan gemme sig meget jord. Skyl kørvelen. Skær løget fint. Svits løget i smørret til det falder sammen. Tilsæt brændenælderne og kørvelen. Hæld bouillonen på og kog suppen i et par minutter. Rør blødt smør og mel sammen til en smørbolle. Læg smørbollen i suppen og kog videre i 2 minutter uden at røre i suppen. Herefter rør smørbollen ud i suppen og kog igennem yderligere et par minutter. Blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber.

6 æg
1 spsk grov sennep
3 spsk hakket purløg
salt og peber

Kog æggene hårdkogte. Afkøl og pil æggene. Mos 3 af æggene med en gaffel. Rør sennep og purløg i. Smag til med salt og peber. Halver de tre andre æg og tag blommerne ud og læg til side. Fordel æggeblandingen i de halve æg. Kør blommerne igennem en parmesanmølle til at pynte æggene med.
Anret suppen og server de fyldte æg til. Server evt. også brød til.

fisk forret Frokost

Rillettes med røget laks og rygeost

En hurtig forret til fredag eller inspiration til påskefrokosten lige om lidt. Jeg kan ikke få nok af stenbiderrogn, det smager af hav, det er friskt og det er lig med forår! Har en veninde, der synes det er vildt sexet at spise stenbiderrogn…… Så stenbiderrogn kan føre mere med sig end man lige regner med!
Så jeg ønsker god fornøjelse!

Rillettes med røget laks og rygeost

400 gr røget laks
100 gr rygeost
Salt og peber
60 gr blødt smør
1 dl piskefløde
1 lille bundt kørvel
1 bundt asparges
100 gr stenbiderrogn

Skær den røgede laks i små tern og hak den fint. Pisk rygeosten cremet med en el-mikser. Pisk fløden til skum. Vend rygeost og den piskede fløde sammen. Krydr med salt og peber. Rør den hakkede røgede laks sammen med det bløde smør. Vend lakseblandingen sammen med rygeostblandingen. Hak kørvelen fint og rør den i rielletten. Lad rilletten hvile en times tid på køl før servering.
Server dampede grønne asparges og stenbiderrogn til.

TIP: Rilletten smager også herligt på ristet brød som snack til et glas kølig hvidvin.

fisk forret Frokost

Laksetatar med spinat og grove croutoner

Dagene flyver afsted……Så det er vist på tide med en ny opskrift. Jeg trænger i den grad til forår. Denne lille ret er forår for mine øjne og gane!




Laksetatar med spinat og grove croutoner

150 gr helleflynder
150 gr fersk laks
150 gr røget laks
6 dadeltomater
1 bundt koriander
1 bundt purløg
6 spsk olivenolie
2 lime
Salt og peber

Sørg for at fisken er helt frisk og sig til fiskehandleren den skal bruges rå. Frys laks og helleflynder ned natten før den skal bruges. Optø fisken. Skær fisken i fine tern mens den er letfrossen. Så er fisken nemmere at skære. Skær den røgede laks i tern. Bland fisken sammen i en skål. Skær et kryds i hver tomat og hæld kogende vand over dem. Efter ca. 5 minutter er de nemme at pille skallen af. Skær tomaterne i kvarte og fjern kernerne og skær dem herefter i fine tern. Bland tomat med fisken.
Hak koriander og purløg fint. Bland krydderierne i tataren sammen med olivenolie. Skyl limefrugterne og riv skallen fint. Pres saften. Bland limeskal og limesaft i tataren. Krydr med salt og peber. Lad fiske tataren trækken i et par timer på køl før servering.

100 gr spinat
3 skiver filonebrød
2 spsk olivenolie
Havsalt

Tænd ovnen på 200 gr. Skyl spinaten og tør den i et viskestykke. Skær brødet i grove terne og bland brødtern med 2 spsk olivenolie og 1 tsk havsalt. Rist brødternene i ovnen til de er gyldne og sprøde i ca. 6-8 minutter. Dryp spinatbladene med olivenolie og krydr med havsalt og peber.
Server fisketataren i glas sammen med spinat og de grove brødcroutoner.