Brombær syltetøj

Så er brombærrerne ved at være modne – De smager sødt og dejligt af sensommer. Så grib en kurv og gå afsted og pluk brombær i skoven eller krat langs markerne……

Jeg er vild med at tilsætte ekstra smag til mit syltetøj, her leger jeg med stjerneanis, citronskal og ingefær. Det giver en god smag og så bliver det hele ikke for sødt. Server lækkert knækbrød og blå ost til de syltede brombær. Is egner sig også godt til, hvis man er mere til en sød dessert…….glem ikke pandekagerne 😉

God fornøjelse!

 

Brombær syltetøj

Ingredienser

  • (1 glas á ½ l)
  • 500 g brombær
  • 1 vaniljestang
  • 25 g ingefær
  • 1 usprøjtet citron
  • 250 g rørsukker
  • 3 stjerneanis
  • 1 tsk. geleringsmiddel + 1 spsk. rørsukker

Sådan gør du

  1. Kom bær i en gryde med en flækket vaniljestang. Skræl ingefær, og kom det hele stykke i gryden. Skyl citronen, og skær stykker af skallen, og kom i gryden sammen med rørsukker og stjerneanis.
  2. Bring gryden i kog, og kog i nogle minutter.
  3. Rør geleringsmiddel sammen med en skefuld sukker. Tilsæt geleringsmiddel i syltetøjet, og lad det koge med i 2 min. under omrøring.
  4. Sluk for varmen, og lad syltetøjet blive koldt. Hæld syltetøj på et rent og skoldet glas.
  5. Tip Server lækkert knækbrød og blå ost til de syltede brombær. Is egner sig også godt til, hvis man er mere til en sød dessert.

2 Comments

  • Line
    august 25, 2017 - 5:17 pm | Permalink

    Lader du ingefær og stjerneanis komme med på glas?

    • Marie Melchior
      september 26, 2017 - 9:43 am | Permalink

      Ja, jeg lader det blive i for smagens skyld.
      KH
      Marie

  • Skriv et svar