Antal styk: 8
Tid: 45 minutter
1 skalotteløg
2 porrer
200 gr karljohansvampe el. markchampignon
25 gr smør
3 æg
250 gr ricotta
salt og peber
1 lille bundt bredbladet persille
8 stk. små alu-forme
4 stk. kalvesnitsler á 150 gr
200 gr cherrytomater
1 bundt dild
4 spsk citron rapskimolie
Hak og snit skalotteløget fint. Fjern det yderste på porrerne og skær toppen af dem. Vask dem grundigt og sørg for al jorden kommer af. Flæk porrerne og snit dem fint.
Svampene børstes fri for jord og skylles let. Dup dem tørre i et viskestykke.
Smelt smørret på en pande.
Tilsæt løgene og lad dem blive klare i smørret. Herefter kom porrerne og svampene på panden. Rør rundt og brun det hele godt af. Krydr med salt og peber. Det hele skal falde godt sammen og al væde skal fordampe.
Slå æggene ud i en skål. Pisk dem med ricottaosten og salt og peber. Skyl og tør persillen og hak den fint. Rør persillen i æggemassen. Tilsæt svampebladingen og rør godt rundt. Smør alu-formen med olivenolie. Fyld formene. Sæt formene i en bradepande. Hæld vand i bradepanden til aluformene er halvt dækket. De sættes i en 200 gr varm ovn og bages 15 minutter.
Tag timbalerne ud af formene når de er afkølet lidt.
Pensl snitslerne med olivenolie og krydr med salt og peber. Grilles på en rigtig grill eller grill-pande. 3 minutter på hver side.
Vask tomaterne og skær dem i skiver og vend dem med hakket dild og citronolie. Anret snitsler og svampetimbaler på et fad og server tomatsalaten til.











Blog