Om Marie Melchior
Som madskribent bliver jeg ofte spurgt: Hvad skal vi spise i aften? Det er et spørgsmål jeg også ofte stiller mig selv? Håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration til hvad svaret skal være.Dyk ned i arkiverne
Find opskrift ud fra kategori
Mine favorit blogs
Category Archives: salat
Grøntsager salatKartoffelsalat
maj 2, 2012 – 7:32 am
Tid til nye kartofler…..
Kartoffelsalat
1 kg kartofler
3 spsk hvidvinseddike
6 spsk olivenolie
salt og peber
4 spsk kapers
1 bundt bredbladet persille
2 rødløg skåret i fine både
Skyl kartoflerne og skær dem i både, hvis de er for store til at være hele!
Kog dem i saltet vand til de er møre men stadig med bid i.
Hæld kartoflerne i en storskål. Dryp hvidvinseddike og olivenolie udover og krydr med salt og peber. Bland godt. Tilsæt kapers.
Skyl persillen og hak den groft. Bland hakket persille og rødløg i salaten.
Bland salaten godt før servering.
Rygeost på crostini og spæde salater
april 7, 2012 – 8:42 am
Er det forår? hmmm det er rigtig april vejr med lysegrønne blade, påskeliljer i fuldt flor, snefnug i luften og masser af kold blæst.
Purløgen spirer i min have, så er det sæson for rygeost……
Glædelig påske
Spæde grønne salater serveret med kalvebacon. Radiser, rygeost croutoner med tørret ramsløg
Spæde grønne salater serveret med kalvebacon. Radiser, rygeost croutoner med tørret ramsløg
100 gr feldsalat
1 hoved frissé
1 hoved egeblad
1 agurk
1 bundt radiser
150 gr kalvebacon
3 skiver rugbrød
100 gr rygeost
Tørret ramsløg
Olivenolie
Peber
Skyl salaterne og slyng eller tør dem i viskestykke. Med et parisiennejern laves små kugler af agurk. Skrub radiserne og skær dem i skiver. Tænd ovnen på 200 gr. Læg bagepapir på en bageplade. Læg kalvebacon på den ene halvdel. Smør rugbrød med rygeost og skær ud i små trekanter. Drys med tørret ramsløg og krydr med peber; brug ikke salt da kalvebacon er meget salt i sig selv!
Dryp med olivenolie. Sæt det hele i ovnen i 8-10 minutter til kalvebacon og rygeostcroutoner er sprøde.
Dressing:
1 spsk grov sennep
1 spsk flydende honning
1 spsk sherryeddike
6 spsk olivenolie
Salt og peber
Rør sennep og honning sammen. Tilsæt sherryeddiken og rør sammen. Rør olien i lidt efter lidt og smag til med salt og peber.
Dryp dressingen udover salaten lige før den skal serveres.
TIP:
Hos Urteteket
Her kan man finde tørret ramsløg.
Det er et fantastisk krydderi med en let smag af hvidløg, og det bedste er, at man ikke lugter af hvidløg efter at have spist det!
Iceberg ruller med rejer
februar 15, 2012 – 7:20 am
Iceberg er ikke den mest populære salat i mit køkken men på denne her måde har den fået en renæssance. Var for nylig til en pigefrokost, hvor vi selv skulle lave vores egne ruller med iceberg i stedet for med rispapir.
Iceberg ruller med rejer
200 gr kogte pillede tigerrejer
2 gulerødder
1 agurk
100 gr mangetout ærter
1 bundt koriander
1 bundt mynte
1 iceberg salathoved
1 bundt purløg
200 gr kogte pillede tigerrejer
2 gulerødder
1 agurk
100 gr mangetout ærter
1 bundt koriander
1 bundt mynte
1 iceberg salathoved
1 bundt purløg
Peanutdip
4 spsk hoisin sauce
3 spsk grov jordnøddesmør
1 spsk ristet sesamolie
1 spsk sød chilisauce
Rør ingredienserne til peanutdip sammen i en lille skål.
Rengør gulerødder. Skyl agurk og mangetout ærter herefter skær dem i tynde stave. Krydderurterne skylles og duppes tørre. Pluk bladene af hele. Tag bladene af iceberg hovedet.
Læg alle ingredienserne frem på et stort spækbræt i små bunker.
Så lægges rejer, grøntsager og krydderurter på en tredjedel inde i salat cirklen herefter fold den nederste del ind over fyldet og fold siderne indover herefter rulles det hele til en forårsrulle. Vikl et stykke purløg omkring rullen for at holde på det hele. Læg den til side med sammenføjningen nedad.
Server rullerne med peanutdip.
Appelsinsalat
januar 2, 2012 – 4:58 pm
Så er året 2012 skudt i gang!
Denne her salat booster energien og giver lidt flere C-vitaminer……Godt nytår
Appelsinsalat
100 g julesalat
2 appelsiner
1 fennikel
1 bundt bredbladet persille
1 håndfuld tørrede tranebær
1 bundt mynte
Valnøddedressing:
2 spsk balsamico-eddike
6 spsk valnøddeolie
salt og friskkværnet peber
Skær det nederste af julesalaten, og pil bladene fra hinanden. Fordel dem langs kanten af et stort, rundt fad.
Skræl appelsinerne, og fjern så meget som muligt af den lidt bitre, hvide hinde. Skær appelsinerne i fileter/smalle både med en skarp kniv.
Fjern de yderste blade fra fenniklen, og snit den fint. Skyl mynten, og pluk bladene af stilkene. Bland appelsinfileter, fennikel, mynteblade og tranebær sammen i en skål.
Valnøddedressing: Rør balsamico, valnøddeolie, salt og peber sammen i en skål. Fordel dressingen over salaten.
Julesalat med appelsin, fennikel og granatæbler
december 22, 2011 – 7:45 am
Det er rart med lidt “raw” til alt det fede…..
Julesalat med appelsin, fennikel og granatæbler
3-4 fennikler (350 gr)
2 Navelsappelsiner
3 julesalat
6 spsk hasselnøddeolie
Havsalt og friskkværnet peber
1 granatæble
Tag det yderste lag af fenniklerne og skyl dem grundigt fri for jord. Snit fenniklerne på en mandolin i tynde skiver. Skær skallen af appelsinerne i top og bund og herefter hele vejen rundt.
Skær appelsinerne i tern. Bland appelsintern og fennikel sammen i en stor salatskål. Fjern de yderste blade af julesalaten og snit den fint fra hoved til rod. Vend salaten rundt med hasselnøddeolie, havsalt og friskkværnet peber.
Massér granatæblet i hænderne før det halveres, for at frigøre kernerne. Skær granatæblet over og bank med en træske på granatæblets skal og kernerne vil vælte ud…..som små rubiner.
Pynt salaten med granatæblekerner.















Blog