Category Archives: Frokost

forret Frokost salat

Salat med fersken og mozzarella

En rigtig sommersalat. Der er ufo-ferskner almindelige ferskner og nektariner overalt nu og de smager af sol og er dejligt modne. I denne her sommer er jeg blevet helt forelsket i disse sjove små flade ferskner man kan få, også kaldet ufo’er, de fås i supermarkeder og hos grønthandlerne. De smager himmelsk og er nemme at spise. Kan kun sige “Prøv dem”


2 personer


2 ferskner eller nektariner


2 håndfulde rucola


4 skiver serranoskinke


200 gr frisk mozzarella


4 skiver serrano eller parma-skinke


1 spsk citronsaft


4 spsk god jomfruolivenolie


Havsalt og friskkværnet peber


Tænd ovnen på 200 gr. Skyl ferskner eller nektarinerne og skær dem i både. Skyl rucolaen og tør den i et viskestykke. Skær mozzarella ud i skiver. Anret salaten i dybe skåle. Læg skinken på bagepapir på en bageplade og rist den sprød i ovnen i 5-8 minutter. Pisk citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen. Dryp dressingen udover salaten. Knæk den sprøde skinke udover!

Server med godt brød!

fisk forret Frokost

Koldrøget Fanø laks, rygeost, strandkveller og rugbrødscroutoner

Strandkveller kaldes også salturt. Den findes langs Fanø’s kyster og er at finde fra april til juli. Kvelleren skal være helt grøn, så smager den bedst. Smagen er salt og lidt som asparges. På sensommeren bliver planten mere rødlig og trevlet, og smager derfor ikke så godt. Det er med stor fornøjelse at jeg går ud på stranden og plukker strandkveller til denne forret.




2 skiver rugbrød

1 spsk olivenolie

Havsalt


300 gr koldrøget Fanø laks


1 bæger Løgismose rygeost af sødmælk (170 gr)


2 spsk citronoile


1 håndfuld strandkveller*

Tænd ovnen på 200 gr. Skær rugbrød i små tern og bland med olivenolie og havsalt. Læg croutonerne på bagepapir på en rist. Rist croutonerne sprøde i 6-8 minutter.

Skær laksen i tynde skiver eller få fiskehandleren til det. Fordel laksen på tallerknerne. Læg en skefuld rygeost på hver tallerken. Dryp en halv spiseske citronolie på hver portion rygeost. Sæt en kasserolle over med letsaltet vand. Når vandet koger tilsæt strandkveller, kog i 1 minut. Hæld vandet fra og skyl med iskoldt vand. Fordel strandkveller på tallerknerne og drys med rugbrødscroutoner.


Frokost salat

Vietnamesisk kyllingesalat

Ofte ser man koriander i det vietnamesiske køkken. Man kalder koriander Asiens persille. Mynte er også en krydderurt der optræder ofte i det vietnamesiske køkken. I rispapirruller med grillet oksekød eller rejer. I supper og sammenkogte retter.

Jeg er fuldstændig tosset med denne her salat. Gemmer altid resten til næste dag, hvor jeg indtager den til frokost. Nogen vil måske synes det er omstændigt at alt skal snittes så småt, men det er det værd og det gør salaten så delikat.


Rigtig god fornøjelse



Dressing

1 fed hvidløg

1 spsk sukker

1 ½ tsk riseddike

1 lime

1 ½ tsk fishsauce

2 spsk jordnøddeolie

sort peber

Rør dressingen sammen og lad den stå at trække mens salaten laves.

200 gr kyllingefilet

2 gulerødder

200 gr hvidkål

1 rødløg

1 rød chili

1 bdt. mynte

1 bdt. koriander

50 gr cashew nødder


Pochér kyllingefileterne. Kog vand op i en gryde og når det koger skrues ned for varmen. Vandet skal lige være under kogepunktet når man skal pochere. Tilsæt kyllingen og pocher i 8 minutter. Tag kyllingen op med en hulske og stil til side. Når kylling er afkølet skæres den i små stykker eller plukkes med fingrene i små stykker.

Skrald gulerødderne og skær dem i tynde stave eller riv dem groft på et rivejern. Snit hvidkålen fint og skær rødløget i fine både. Finhak chilien. Hak mynte og koriander. Rist cashewnødderne på en pande til de tager farve uden af blive brændte. Bland det hele i en stor skål og hæld dressingen over.



Frokost salat

Libanesisk tabbouleh


Libanesisk tabbouleh er en meget aromatisk salat, hvor det grønne er det dominerende.

Det her er en af mine yndlings………….

Første gang jeg spiste tabbouleh var i Belgien, hvor jeg har boet. En fransk veninde serverede det til frokost. Mulighederne er utallige for denne ret. Brug hvad du har af grøntsager og krydderurter. Min favorit er klart når ens tabbouleh er mere “grøn” end “hvid”!

Lav en stor portion til middag og tag resten med til frokost. Egner sig genialt til mange og til en buffet…….

God Sankt Hans…….



(4-6 personer)


85 gr bulgur


1 bundt bredbladet persille


1 bundt mynte


1 agurk


1 rødløg


2 tomater


1 rød peber


1 grøn peber


2 citroner


1 dl olivenolie


1 tsk stødt spidskommen



Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra i et dørslag og lad bulguren afkøle imens urterne ordnes. Vask og tør persillen og mynten. Nip bladene af mynten og persillen. Hak urterne. Tomaterne skæres i både og kernerne fjernes, skær i fine tern. Vask de resterende grøntsager og skær dem i små tern. Bland det hele med bulguren og pres saft fra to citroner udover med olivenolien og spidskommen. Smag til med salt og peber.

Server arabiske fladbrød til og et udvalg af oliven.

forret Frokost salat

Morgenfrue- salat

Super smuk salat ikk? Ja! Mæt bliver man nok ikke alene med denne her……server et lækkert surdejsbrød til.

Brug den som en forret eller frokost ret…….Salaten er nok mest til smarte friske “morgenfruer”….
Velbekomme 😉

4 pers.

1 bundt asparges
1 bundt koriander
1 bundt bredbladet persille
1 bakke blandede salater (100gr)
4 gulerødder
1 courgette
4 morgenfruer
4 artiskokbunde fra dåse
100 gr feta
1 glas græske soltørrede oliven
1 lime
6 spsk jomfruolivenolie

Skyl og bræk enderne af aspargeserne og damp dem i kogende vand. Skyl salaten og krydderurterne og slyng dem tørre eller læg dem i et viskestykke. Nip persilleblade og korianderblade af stilkene.
Skrald gulerødderne og hølv spåner af gulerødderne. Skyl courgetten og hølv den på samme måde som gulerødderne.
Anret salaten i 4 store tallerkner. Start med at lægge en artiskokbund i midten af hver tallerken. Drys salatblade og krydderurteblade let udover. Læg spåner af gulerødder og courgette på. Smuldr fetaost udover sammen med oliven. Rør olivenolie sammen med saften fra en lime, tilsæt salt og peber. Dryp dressingen udover salaterne.
Nip kronbladene fra morgenfruerne. Pynt salaterne med blomsterbladene.