Libanesisk tabbouleh


Libanesisk tabbouleh er en meget aromatisk salat, hvor det grønne er det dominerende.

Det her er en af mine yndlings………….

Første gang jeg spiste tabbouleh var i Belgien, hvor jeg har boet. En fransk veninde serverede det til frokost. Mulighederne er utallige for denne ret. Brug hvad du har af grøntsager og krydderurter. Min favorit er klart når ens tabbouleh er mere “grøn” end “hvid”!

Lav en stor portion til middag og tag resten med til frokost. Egner sig genialt til mange og til en buffet…….

God Sankt Hans…….



(4-6 personer)


85 gr bulgur


1 bundt bredbladet persille


1 bundt mynte


1 agurk


1 rødløg


2 tomater


1 rød peber


1 grøn peber


2 citroner


1 dl olivenolie


1 tsk stødt spidskommen



Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra i et dørslag og lad bulguren afkøle imens urterne ordnes. Vask og tør persillen og mynten. Nip bladene af mynten og persillen. Hak urterne. Tomaterne skæres i både og kernerne fjernes, skær i fine tern. Vask de resterende grøntsager og skær dem i små tern. Bland det hele med bulguren og pres saft fra to citroner udover med olivenolien og spidskommen. Smag til med salt og peber.

Server arabiske fladbrød til og et udvalg af oliven.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.