Category Archives: Frokost

Frokost hovedret

Bønnesalat og sticks med kylling


Lidt inspiration til en hurtig picnic i weekenden hvor de har lovet skønt vejr….

Bønnesalat og krebsehaler

150 gr grønne bønner
170 gr krebsehaler
100 gr semidried tomat
1 rødløg
4 spsk olivenolie
1 spsk rød balsamico
Havsalt og friskkværnet peber

Nip bønnerne og kog dem i 3-4 minutter i spilkogende vand. Hæld vandet fra bønnerne og giv dem et chok med koldt vand. Så holder bønnerne en flot grøn farve.
Bland krebsehalerne og semidried tomat med bønnerne. Skær rødløget i fine både. Rør balsamico, olivenolie, havsalt og peber sammen. Fordel løgbåde og dressing udover salaten.
Anret salaten i små plastbokse eller glas med låg……..Lige til at tage med.

Kyllingesticks

300 gr kyllingefilet
1 dl sweet plumsauce
½ citron
½ dl sesamolie
4 spsk soja

Rør plumsauce med saft af en halv citron, sesamolie og soja. Læg kyllingfileterne i en plastpose og fordel dressing henover. Slå knude på posen og lad kyllingen marinere natten over………..nu længere des bedre. Har man ikke tid og er det en spontan skovtur så må man nøjes med en halv time så er det jo bedre end ingenting!
Tag kyllingen ud af posen og kasser marinaden. Sæt kyllingen på sticks og grill dem på en grill-pande i 3-4 minutter på hver side eller steg dem på en almindelig pande.
Pak de færdige spyd i pergamentpapir og herefter i sølvpapir.

Frokost salat

Salat med dadeltomater og grønne asparges


Det bugner alle vegne med grønne asparges ligenu…….Her er en nem salat!
God weekend;-)


Dadeltomater og grønne asparges


2 bundter grønne asparges
½ kg dadeltomater
1 bundt bredbladet persille
3 spsk luksus salat oliven uden sten
180 gr feta
6 spsk ufiltreret olivenolie (Monello fra Monini anbefales eller anden ufiltreret olivenolie)

Skær enderne af aspargeserne og kog dem i 3-4 minutter i spilkogende vand. Hæld vandet fra og afkøl aspargeserne med iskoldt vand. Skær herefter aspargeserne i mindre stykker. Halver dadeltomaterne. Skyl og tør persillen og hak den fint. Vend asparges, dadeltomater og persille sammen i en salatskål. Smuldr feta udover og drys med oliven. Hæld olivenolien over salaten.

TIP: Monello er en fantastisk olivenolie fra det første pres af oliven. Olien er ikke filtreret så olien er lidt grønlig i farven og har en frugtagtig smag med et strejf af peber……Smager skønt bare til at dyppe brødet i.

fisk forret Frokost

Røget laks med fennikelsalat

En hurtig forret eller frokost ret…….

Røget laks med fennikelsalat


2 fennikler
1 bdt dild
3 spsk kapers
1/2 appelsin
4 spsk jomfruolivenolie
2 spsk sweet soja (Anbefaler Kikkoman)
Havsalt og peber
200 gr røget laks

Fjern det yderste af fenniklerne og skyl dem. Snit dem i tynde skiver på en mandolin eller et skarpt rivejern (anbefaler Microplane). Læg skiverne i en skål. Hak dilden fint. Rør hakket dild og kapers med fennikel. Pres saften af en halv appelsin. Pisk appelsinsaft med jomfruolivenolie og soja. Smag til med havsalt og peber.
Læg skiver af røget laks på hver tallerken og top med fennikelsalat. Server brød til.

forret Frokost

Spinattimbaler

Her er en hurtig en til madpakken, picnic eller som forret med grøn salat til.
Sikke et herligt vejr!

Spinattimbaler

400 gr optøet helbladet spinat
500 gr ricotta
5 æg
2 spsk hakket dild
12 dadeltomater
100 gr feta

Tænd ovnen på 160 gr. Pres væden fri af spinaten. Rør spinat sammen med ricotta, hakket dild og æg. Hæld massen i muffinsforme og tryk en dadeltomat ned i hver. Drys med med feta henover.
Bage timbalerne i 35-45 minutter til de er faste og let gyldne.
Afkøles på en bagerist.

fisk Frokost

Citronsild på glas

Endnu en sild til påskefrokosten!

Citronsild på glas
3 dåser gl. Dags modnet matjesfileter
1 stort rødløg
2 citroner
4 spsk kapers
2 dl cremefraiche 18%

Klip matjesfileterne i mindre stykker med en saks. Læg sildestykkerne i bunden af et sylteglas. Skær rødløg i ringe og læg løgringene ovenpå silden. Pres saft fra en citron henover. Skær den anden citron i skiver og fordel skiverne ovenpå løgringene. Hæld kapers henover. Luk glasset til og lad det stå på køl til næste dag.
Server sildene med kapers og løg. Rør 3 spsk af lagen sammen med cremefraiche og smag til med mere citronsaft, salt og peber.