Category Archives: fisk

fisk forret

Hummer salat

Skyd det nye år i gang med en dekadent hummersalat……
Ønsker alle et lykkebringende 2012

Salat med hummer

250 – 300 gr baby spinat
1 bundt frisk koriander
2 avocado
1 rødløg
2 lime
1 appelsin
4 spsk sesamolie
3 kogte hummer
25 gr smør
1 fed hvidløg
1 lille rød chili
1 spsk nigellafrø

Skyl spinat blade. Skær avocado i tern. Snit rødløget fint. Pres lime og appelsin. Rør sesamolie i citrussaften. Smag til med friskkværnet peber.
Bræk halerne af de kogte hummerer og pil skallen af dem. Slå kløerne itu med en hammer og vrist kødet ud af kløerne.
Hak hvidløg fint. Halver chilien og fjern kernerne. Hak chili helt fint. Smelt smørret på panden. Svits hvidløg og chili i et par minutter. Brun hummer- haler og klør i 3-4 minutter ved svag varme.
Anret spinatbladene og koriander i små skåle sammen med rødløg og avocado. Skær hummer halerne i skiver. Anret hummer i skålene. Halver kløerne så alle anretninger også får lidt af kloen. Dryp dressingen udover og drys med nigellafrø.

fisk Frokost

Marinerede sild med rødbede og æbler

Er vild med sild ovenpå en lang vandretur i det fri!

Marinerede sild med rødbede og æbler

6 marinerede sild
2 rødløg
100 gr syltede rødbede
3 hele syltede agurker
2 syrlige æbler
2,5 dl cremefraiche 18%
Friskkværnet peber
3 spsk hakket bredbladet persille

Skær eller klip sildene i mundrette bider og læg dem i en skål. Skær rødløg i tern. Skær syltede agurker og rødebede ligeledes i tern. Skær æbler i tynde både.
Bland sild, rødløg, rødbed- syltede agurketern sammen. Læg æblebåde ovenpå og top med cremefraiche. Krydr med friskkværnet peber og pynt med hakket persille.
Server gerne knækbrød til, som man gør i Sverige eller rugbrød.

fisk Frokost

Majetssild med rødbede og æbler

Nu er det weekend og jeg glæder mig til frokosten i morgen med øl, snaps og sild……

Majetssild med rødbede og æbler

2 dåser matjessild (eller 6 stk. matjessild)
2 rødløg
150 gr syltede rødbede
3 hele syltede agurker
3 syrlige æbler
2,5 dl cremefraiche 18%
Friskkværnet peber

Skær eller klip matjesfileterne i mundrette bider og læg dem i en skål. Skær rødløg i tern. Skær syltede agurker i skiver. Skær æbler i tern.
Bland sild, rødløg, rødbedeskiver og syltede agurker sammen. Læg æbletern ovenpå og top med cremefraiche. Krydr med friskkværnet peber.
Server gerne knækbrød til, som man gør i Sverige.


fisk Frokost

Sennepssild

Så kører julefrokosterne på fuld tryk, for nu er det december med alt hvad det indebærer….. Det’ jul det’ cooll!
Det bedste jeg ved er sild til frokost skyllet ned med iskold snaps. Svenskerne er en stor inspirationskilde for mig hvad sildeanretninger angår.


Sennepssild

1 dl mayonnaise
1 dl cremefraiche 18%
2 spsk sød sennep
1 spsk dijon sennep
1 spsk sukker
1 spsk vineddike
5 spsk friskrevet peberrod
Salt og peber
1 bundt purløg
1 bundt dild
6 stk marinerede sild

Bland mayonnaise i en skål, med cremefraiche, sød sennep, Dijon sennep, sukker og vineddike. Tilsæt friskrevet peberrod og krydr med salt og friskkværnet peber.
Skær eller klip sildefileterne i mundrette stykker.
Bland silden i dressingen. Pynt med masser af klippet dild og purløg.

fisk

Torsk med tomat og perlespelt

Hurtig fiskeret i en snæver vending……..Vi skal huske at spise masser af friske fisk!
Lyssej, rødfisk eller en hel anden fisk kan også bruges. Hvad der er nemmest.

Torsk med tomat og perlespelt

1 løg
1 fed hvidløg
3 stilke blegselleri
2 fennikler
1 aubergine
500 gr tomater
1 spsk olivenolie
2 dl grøntsags bouillon
1 dl perlespelt
600 gr torsk

Skær løg i små tern. Hak hvidløg fint. Skyl blegselleri og skræl det yderste lag af dem og skær herefter i skiver.
Fjern det yderste lag af fenniklerne og snit dem fint. Skyl aubergine og skær den i store tern. Skyl tomaterne og skær dem i groft.
Opvarm olivenolie i en gryde. Svits løget uden at det tager farve sammen med hvidløg. Tilsæt resten af grøntsagerne og rør rundt. Svits i 5-6 minutter til det hele falder lidt sammen. Hæld bouillonen i gryden og tilsæt perlespelt. Læg låg på gryden. Lad det simrekoge i 15 minutter.
Skær fisken i mindre stykker. Læg fisken ovenpå grøntsagerne og læg låg på gryden. Damp fisken i 5-6 minutter. Anret stuvningen i dybe tallerkner.