Category Archives: Dessert

Bagværk Dessert Kager

Chokoladekage

Kong Vinter hersker stadig over Danmark! Sneflokke kommer vrimlende….Let it snow, let it snow
Chokolade spreder glæder og er fyldt med antioxidanter, som vi godt kan bruge flere af for at styrke immunforsvaret.

200 gr mørk chokolade
250 gr smør
4 æg
150 gr brun farin
250 gr mel
1 tsk bagepulver
100 gr kakao

Tænd ovnen for 180 gr. Smelt chokolade og smør over vandbad. Pisk brun farin og æg til det er hvidt og skummende.
Når chokoladeblandingen er smeltet, så afkøl den lidt før den piskes sammen med ”æggesnapsen”. Tilsæt mel, bagepulver og kakao. Hæld dejen i en tærteform foret med bagepapir.
Bag kagen i 20-25 minutter. Stik en pind i kagen for at se om den har fået nok. Der må gerne være lidt dej på pinden, det gør at kagen ikke bliver for tør. Tag kagen ud at ovnen og lad den afkøle på en rist.

Dessert Kager sødt

Pandekager med søde abrikoser


Nu er det vinterferie lige om lidt for de fleste. Mange pakker bilen med skiboks på taget og andre sætter sig i en bus. Tilfælles har de mange timer foran sig på den tyske autobahn for at nå Alperne…….De heldige tager luftvejen, der er noget hurtigere!
Hmm……jeg har været afsted og ville ønske det var mig der skulle afsted igen. Jeg vil trøste mig med en crêpe……Elsker crêpes
Ønsker alle derude god rejse.
Kør forsigtigt!


Pandekagedej (ca. 20 styk)

250 gr hvedemel
3 æg
2 spsk rapskimolie
2 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker
1 knivspids salt
5 dl mælk

I en stor skål piskes mel, æg, olie, sukker, vaniljesukker og salt sammen. Herefter under piskning tilsættes mælken lidt efter lidt. Pisk til dejen er glat. Lad dejen hvile i 30 minutter. Bag pandekagerne på en pande med smeltet smør.

12-14 abrikoser
1 rosmarin kvist
6 spsk akaciehonning
1 appelsin
1 tsk rosenvand
1 håndfuld smuttede mandler

Skær abrikoserne i kvarte. Opvarm honningen på en pande med saften fra en appelsin og rosmarinkvisten. Kog lidt ind til det er sirupsagtigt. Tilsæt abrikosstykkerne, mandler og rosenvand. Lad abrikoserne stege i siruppen i 10 minutter ved svag varme.
Anret lidt abrikos kompot på hver pandekage og strø med sukker.

Dessert

Creme brûlée


Det er en af de bedste desserter, der findes efter min smag.
Ananas med myntesukker og passionsfrugter er en god kontrast til det søde og det cremede….
Bon appétit!


Creme brûlée

5 dl piskefløde
1 vaniljestang
6 æggeblommer
100 gr sukker
4 spsk rørsukker

Tænd for ovnen på 200 gr. Hæld fløden i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Læg vaniljekorn og stang i fløden. Varm fløden op til kogepunktet og tag gryden af varmen før det koger. Pisk æggeblommer og sukker til det er lyst og cremet. Hæld fløden i lidt efter lidt i æggesnapsen mens der piskes. Hæld cremen tilbage i gryden og varm op ved svag varme. Rør i cremen til den tykner i ca. 10 minutter. Cremen skal være så tyk at den klæber til bagsiden af en ske. Hæld cremen i små portionsforme. Sæt portionsformene i en bradepande med iskoldt vand. Vandet skal nå halvvejs op ad portionsformene. Bag cremen i 18-20 minutter til cremen trækker skind. Den er flydende nedenunder. Sæt formene på køl i mindst 5 timer.
Drys herefter hver form jævnt med 1 spsk rørsukker og karamelliser cremen med en gasbrænder.
Vi har brugt Dremel Versaflame

Ananas med myntesukker og passionsfrugter
1 ananas
2 passionsfrugter

Myntesukker
1bundt mynte
1 dl rørsukker

Skær top og bund af ananasen. Fjern skralden med en skarp kniv hele vejen rundt, sørg for alle de brune ”øjne” bliver skåret væk. Skær herefter ananasen i tynde skiver på højden hele vejen rundt så stokken er tilbage. Skær ananasskiverne i fine tern. Pres passionsfrugterne udover og rør rundt.

Myntesukker:
Stød bladene af mynte og rørsukker sammen i en morter. Stød til alle bladene er væk og sukkeret er blevet helt grønt.

Hæld myntesukker over ananassalaten lige før servering.

Dessert

Kokosis

SKÅL OG ENDNU ENGANG GODT NYTÅR
GLÆDER MIG TIL AT UDGIVE MANGE FLERE OPSKRIFTER I 2011

Kokosis med eksotiske frugter

1 pasteuriseret æggehvide
2 pasturiserede æggeblommer
6 spsk sukker
4 dl kokosmælk (1 dåse)
100 gr mørk chokolade
Sølvstøv

Pisk æggehviden stiv. Pisk æggeblommerne med sukker til det bliver hvidt og skummende. Rør kokosmælken i og vendt til sidst forsigtigt den stivede æggehvide i. Frys isen i en ismaskine eller i en fryseform i fryseren. Vend ismassen rundt en gang i timen med en ske til den er frossen.
Når isen er er frossen. Kugles isen til små kugler læg dem på en plade eller bakke. Frys kuglerne ned igen til de er bundfrosne. Smelt chokolade over vandbad og dyp iskuglerne i chokoladen og pynt med sølvstøv. Læg dem på bagepapir på en plade og sæt dem tilbage i fryseren.

Frugtsalat

1 kiwi
1 mango
4 skiver ananas
4 lithies
4 japanske kirsebær
2 passionsfrugter

Skær kiwi, mango, ananas i små stykker. Halver lithies frugterne og de japanske kirsebær. Anret frugtsalaten i 4 dessert glas. Pres en halv passionsfrugt udover hvert glas.

Karamel-tuile

200 gr sukker
1 dl vand
1 spsk nigellafrø

Hæld sukker i en kasserolle og tilsæt vand. Kog sukker og vand op til det bobler. Stå og kig på det for lige pludselig bliver det til karamel og så skal man være hurtigt til at tag gryden af og sættes den i koldt vand. Så man stopper processen. Rør i karamellen med en ske. På bagepapir bruges skeen med karamel til at lave mønstre, før skeen med karamel frem og tilbage i hurtige bevægelser, drys med nigellafrø. Det her skal gå hurtigt for det stivner inden for et par minutter. Gryden koges ren med vand. Når karamellen er stivnet kan man forsigtigt tage den af papiret. Jeg foreslår at man lader dem blive på papiret til de skal bruges og at man laver dem samme dag de skal bruges. Man kan også opbevare dem i et par dage i en lufttæt beholder. Jeg har ikke selv haft gode erfaringer!
Tip: Hav al ting klart inden man starter, fordi det skal gå så hurtigt. Bagepapir på bordet er klart. Vand i vasken til afkøling af karamellen. Nigellafrøene er inde for rækkevidde!

Dessert

Risalamande


GLÆDELIG JUL ønsker jeg til alle jer…….


Ris á l’amande og kirsebærsauce

Antal personer: 4-6
Tid: 2 timer

65 gr grødris
½ liter mælk
1 vaniljestang
2 spsk sukker
25 gr smuttede mandler
5 dl piskefløde

Kog ris, mælk og en flækket vaniljestang ved svag varme under låg i ca. 50 minutteri en tykbundet gryde. Rør ofte i gryden så grøden ikke brænder på i bunden. Rør sukker i og afkøl risengrøden. Hak mandlerne. Pisk fløden til skum.
Rør mandler i den kolde risengrød. Vend flødeskummet i. Sæt risalamanden koldt.

Kirsebærsauce

1 glas henkogte kirsebær (ca. 375 gr)
½ dl vand
1 spsk majsstivelse

Bring kirsebærrene i kog. Rør majsstivelse med vand. Rør jævningen i kirsebærrene og rør til den har en passende konsistens i ca. 2-3 minutter. Serveres lun.


Bryder man sig ikke om kirsebærsauce kan jeg virkelig anbefale appelsin-passion sirup i stedet:

Appelsin-passions sirup

2 appelsiner (2 ½ dl saft)
2 ½ dl rørsukker
1 laurbær
1 tsk rosenpeber
2 stk kanelbark
1 tsk hel koriander
3 passionsfrugter

Pres appelsinerne. Hæld appelsinsaft i en gryde med rørsukker, laurbær, rosenpeber, kanel og koriander. Kog det hele sammen i 30 minutter. Lad herefter siruppen afkøle. Halver og udhul passionsfrugterne. Rør passionsfrugten i siruppen og server den til ris á l’amande som alternativ til kirsebærsauce. Smager også skønt over is!