Category Archives: Bagværk

Bagværk Kager

Blåbær muffins

Pyha det er mandag og man skal lige i gang + det er januar og gråt. Så jeg har tilladt mig selv at forsøde tilværelsen med blåbær i forening med muffins. Hurtigt og nemt!

God fornøjelse…..

Blåbær muffins
2,5 dl yoghurt naturel
1 æg
½ dl rapskimolie
½ tsk flydende vanilje
250 gr hvedemel
100 gr sukker
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
1 nip salt
125 gr blåbær friske eller optøede

Tænd ovnen på 190 gr. Sæt 12 papir muffinsforme klar i en muffins metalform.
Pisk yoghurt, æg, olie og vanilje sammen i en stor skål.
I anden skål blandes mel, sukker, bagepulver, natron og salt. I en tredje lille skål tilsættes en spiseskefuld af mel blandingen. Rør blåbærrene i og bland godt. Vend forsigtigt det tørre med det våde. Bland så dejen lige hænger sammen. Vend blåbærrene i ligeså forsigtigt.
Fordel dejen i muffins formene og bag dem i 15-20 minutter. Afkøl kagerne på en bagerist.

TIP: Man vender dejen forsigtig sammen for at få dem så luftige som muligt.
De smager bedst nybagte. Bager man flere kan fryse dem ned med det samme når de er afkølet!

Bagværk Kager

"Fødselsdags" kringle

Man behøver ikke at have fødselsdag for at bage denne skønne kringle!!! Opskriften har jeg fra min mor og den kan varmt anbefales.

“Fødselsdags” kringle

150 gr smør
1 ¾ dl mælk
75 gr gær
½ tsk salt
50 gr sukker
2 tsk kardemomme
1 æg
500 gr hvedemel

Fyld:
125 gr blødt smør
125 gr sukker
3 dråber mandelessens
50 gr rosiner
50 gr sukat

Pynt:
1 æg
50 mandelflager
3-4 spsk perlesukker

Smelt smør. Tilsæt mælk og varm til det er lunkent. Smuldr gæren i en bageskål og hæld den lune mælke blanding henover og rør rundt. Rør salt, sukker og kardemomme i.
Tilsæt mel. Rør eller ælt dejen sammen til den er glat.
Sæt dejen til at hæve et lunt sted, dækket til med et viskestykke.
Ælt dejen igennem. Rul en lang pølse og form en kringle. Læg kringlen på bagepapir på en bageplade. Rul kringlen flad med en kagerulle. Lav en ”rille” i midten af dejen.
Rør med en håndmikser blødt smør, sukker og mandelessens sammen. Rør sukat og rosiner i.
Smør cremen i ”rillen”. Fold kanterne indover så man ligesom lukker dejen omkring fyldet.
Pensl med æg og drys mandelflager og perlesukker med rund hånd.
Bag kringlen på 180 gr. i 20-25 minutter. Afkøl kringlen på en rist.

Bagværk Kager

Chokolade muffins


Det er tilladt at spise kage i eftermiddag sådan som det regner i dag……..

Chokolade muffins
12 stk.

175 gr mørk chokolade
75 gr smør
1 æg
1,8 dl kærnemælk
80 gr sukker
1 spsk vaniljesukker
½ tsk natron
1 knivspids salt
210 gr mel
175 gr chokoladechips

Tænd ovnen på 200 gr. Smelt smør og chokolade over svag varme i en gryde. Pisk æg, kærnemælk, vaniljesukker og sukker sammen. Pisk smeltet chokolade og smør i dejen. Rør natron, salt og mel i dejen. Tilsæt til sidst chokoladechips. Rør dejen til den er ensartet.
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag kagerne 20 minutter til de er faste.
Smager skønt når de er lune fordi så er chokoladechips stadig bløde.

Bagværk brød

Spelt brød

Brød i en håndvendning eller når brødkurven er tom!

Speltbrød (3 brød)

25 g gær
1 spsk havsalt
1 spsk flydende honning
6 dl lunkent vand
150 g økologiske knækkede speltkerner (fx fra Skærtoft Mølle)
600-700 g økologisk hvedemel
1 æg til at pensle med
Speltflager til at drysse med

Smuldr gæren i en stor bageskål. Drys salt over sammen med honning. Hæld vand i skålen, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt knækkede speltkerner og halvdelen af melet. Ælt dejen – gerne med en elpisker med dejkroge. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen i mindst 10 minutter – jo længere des bedre. Dejen skal være blød og klisteret.
Strø mel over dejen, og sæt den lunt og tildækket med et viskestykke. Lad dejen hæve 1 time. Form herefter dejen til 3 brød, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Pensl brødene med sammenpisket æg, og drys med speltflager.
Bages ved 200 gr i 30 minutter. Afkøles på en bagerist.

Bagværk Kager

Gulerods-cupcakes

Det regner…….! Så skal der noget sødt til! Det er nu skønt at se det bliver grønnere og grønnere for hver dag der går trods lave temperaturer og manglende sol!

Gulerods-cupcakes

(12 stk)

2 æg
150 gr. sukker
1 dl olie
200 gr. mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillepulver
2 tsk kanel
2 dl hakkede valnøddekerner
300 gr groft revet gulerødder

glasur:
50 gr flødeost
50 gr smør
1 tsk vanillepulver
100 gr. flormelis

Æg og sukker piskes skummende og de øvrige ingredienser røres i. Fyld dejen i muffinsforme, og bag kagerne ved 175 gr. i ca. 25-30 min. Lad dem afkøle på en bagerist.
Glasur:
Smør og flødeost røres blødt og vanille og flormelis røres i. Fordel glasuren over de kolde kager. Pynt med høvlet gulerod.