Har i dag bagt macarons der er blevet filmet til web-tv…….
Pyha det har været en lang men sjov dag foran kameraet
Nu skal de nydes og jeg skal holde fri 🙂
Macaron
Ca. 25 stk.
100 gr æggehvider
25 gr sukker
1/2 tsk citronsaft
Rød farve225 gr flormelis
125 gr mandelmel
1 knivspids salt
Pisk æggehviderne stive med sukker, salt, citronsaft og farve. Vend mandelmel og flormelis i med en dejskraber. Når dejen er fin og glat hældes den i sprøjtepose eller plastpose, hvor hjørnet klippes af. På en bageplade med bagepapir sættes små makroner på ca. 3-4 cm i diameter. Lad makronerne stå og hvile ved stuetemperatur i 30 minutter. Bank pladen let ned i køkkenbordet nogle gange før pladen sættes i ovnen. Det gør man for at undgå luftbobler i kagerne og le pied skabes (foden).
Bag kagerne ved 150 gr i 12 minutter. Afkøl makronerne på en bagerist før de tages af bagepapiret evt. med en paletkniv.
Et godt tip er at bruge en silikonemåtte. Der slipper makronerne nemmere.
2,5 dl mascarpone
3-4 spsk hindbær eller jordbær marmelade
Bland ingredienserne til cremen sammen i en skål. Læg en teskefuld creme på en kage og læg en kage over.
Om Marie Melchior
Som madskribent bliver jeg ofte spurgt: Hvad skal vi spise i aften? Det er et spørgsmål jeg også ofte stiller mig selv? Håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration til hvad svaret skal være.Dyk ned i arkiverne
Find opskrift ud fra kategori
Mine favorit blogs











Blog