BBQ-kylling og salat

 

Her er en salat som er lidt café agtig med kylling marineret i BBQ-sauce. Inspirationen til salaten er fra et besøg i San Diego, hvor tortilla chips var en naturlig ingrediens i flere forskellige slags salater jeg satte til livs. Det giver salaten et crisp indslag og et spicy spark. Prøv også tortilla chips med chili.  Jeg laver ofte sådan en salat for at få brugt resterne fra grønsagsskuffen. Det er hurtigt, nemt og super velsmagende.

BBQ-kylling og salat

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 2 spsk. BBQ-sauce
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 800 kyllingeinderfilet
  • Limemayo:
  • 100 g mayonaise (Hellmanns)
  • 1 lime
  • salt og peber
  • Salat:
  • 1 iceberg salathoved
  • 3 gulerødder
  • 2 snackpebre
  • 1 agurk
  • 1 bundt forårsløg
  • Dressing:
  • 4 spsk. sesamolie
  • 2 lime
  • Tilbehør: 1 lime, 1 bundt coriander og 1 pose nachos chips

Sådan gør du

  1. Rør BBQ-sovs sammen med chilisauce i en skål, bland kødet i. Lad kødet marinere i en halv time. Steg kødet på en pande i 4 min. på hver side.
  2. Sæt de stegte kyllingeinderfileter på spyd.
  3. Rør mayonnaise sammen med saft fra en lime, salt og peber. Stil limemayo til side i en skål.
  4. Fjern de yderste blade fra salathoved. Skær salaten i grove stykker, og kom den i en salatskål.
  5. Skræl gulerødder, og riv dem i strimler på et råkostjern eller mandolin. Skyl agurk og snackpeber. Skær dem i strimler. Bland det hele sammen i salatskålen. Skyl og snit forårsløg fint, og bland i.
  6. Rør sesamolie sammen med limsaft. Hæld dressingen over salaten.
  7. Knus en håndfuld nachos chips ud over salaten. Server salaten med kyllingespyd, limemayo og flere nachos chips.

Skriv et svar