Muslinger bliver jeg aldrig træt af. Det er sundt, hurtigt og ultra nemt at kaste i gryden. Der er så uendelig mange muligheder med muslinger og det er kun fantasien der sætter grænsen. Det er love food 😉
Blåmuslinger med æbler og jordskokker
Ingredienser
- 2 kg blåmuslinger
- 1 skalotteløg
- 1 spsk smør
- 1 fed hvidløg
- 2 porrer
- 2 gulerødder
- 250 gr jordskokker
- 2 æbler i fine tern
- 3 dl hvedeøl
- ½ liter piskefløde
- 1 bundt bredbladet persille
Sådan gør du
- Skyl muslingerne grundigt og kasser de muslinger der i stykker eller ikke vil lukke sig når de bankes let i bordet.
- Skær skalotteløg, porrer og gulerødder i tern. Opvarm smør i en stor gryde. Svits løget til det er klart. Kom porrer-, gulerodstern og æbletern i gryden. Steg i 5-6 minutter før øl hældes i gryden. Lad alkoholen dampe af i 2-3 minutter. Hæld fløden i gryden og krydr med salt og peber. Bring suppen i kog. Tilsæt muslingerne og læg låg på gryden. Kog det hele i 8-10 minutter. Ryst gryden et par gange. Check at alle muslinger har åbent sig. Kog evt. i yderlige et par minutter. Ryst gryden sammen med hakket bredbladet persille. Anret muslinger i skåle med suppen. Server brød til.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog