Friskt, sundt og grønt skal der til for at komme igennem januar! Godt Nytår….
Bulgur med grønt
Ingredienser
- 250 gr grov bulgur
- 2 appelsiner
- 1 dl nøddeolie
- 250 gr frisk grønkål
- 250 gr frisk rødkål
- 2 granatæbler
- 1 bundt mynte
- 1 bundt bredbladet persille
- 100 gr hasselnødder
- 2-3 julesalat
Sådan gør du
- Kog bulgur i letsaltet vand i 12-14 minutter. Hæld vandet fra og afkøl bulgur i koldt vand. Kom bulguren op i en stor skål. Pres appelsinsaft udover og tilsæt nøddeolie. Vend det hele rundt. Skær grønkålen fri af stilken i midten. Snit grønkål og rødkål helt fint. Halver granatæblerne og tag kernerne ud. Undgå de hvide hinder for de smager bittert. Hak krydderurterne fint. Vend hakket kål, granatæble og krydderurter sammen med bulguren. Hak hasselnødderne og bland dem i salaten.
- Sæt et stykke julesalat i hvert glas og kom bulgur i glasset eller læg julesalat rundt i en cirkel på et rundt fad og kom bulgursalaten ind i midten.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog