Vietnamesiske grillede deller

FE17ugex2014HVerdagsmad_side5

Foto: Line Falck

På denne tunge regnfulde mandag må der noget farve på bordet for at få humøret og energien lidt op. Drømmer mig tilbage til Vietnam, hvor jeg var for et år siden.

Med friske krydderurter når man langt – det er en fryd for øjet og ganen.

 

 

Vietnamesiske grillede deller

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk. fiskesovs
  • 1 lime
  • Dipping sauce:
  • 2 spsk. soja
  • 1 spsk. ris vineddike
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 nip salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 400 g risnudler
  • 200 g bønnespirer
  • 1 salathoved
  • 1 bundt koriander

Sådan gør du

  1. Rør det hakkede kød med revet ingefær og æg. Riv hvidløg og skalotteløg helt fint. Rør hakket løg og fiskesovs i farsen. Riv skallen fint af en lime. Rør limeskal i farsen og pres saften fra limefrugten. Lad farsen hvile i 30 minutter.
  2. Form flade deller og grill dem i 5-6 minutter på hver side på en hed grill. Kan også steges på en almindelig pande.
  3. Kom soja, risvinseddike, limesaft, sukker og salt i en skål sammen med 3 spsk vand. Pisk til det er ensartet. Flæk chilien og tag kernerne ud og hak i små stykker. Hak hvidløg helt fint. Skær guleroden i skiver. Rør chili, hvidløg og gulerod i saucen.
  4. Kom risnudlerne i en skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå i 3-4 minutter. Hæld vandet fra og brug en gaffel til at skille dem ad.
  5. Anretning:
  6. Kom risnudler, salat, spirer og krydderurter på et fad. Server de grillede deller på et andet fad. Anret selv din tallerken med dit udvalg at grøntsager og nudler sammen med de grillede deller og server dipping saucen til,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.