Regnbuesalat

 

Efteråret er over os med et væld af smukke farver i mange gyldne og smukke nuancer. Så tilbered en smuk salat med efterårets farver der rammer flere af farverne fra regnbuen……

Livet er fuldt af farver – Er lige kommet hjem fra et fantastisk yogaretreat en halv time fra Malaga

http://fuegoblanco.com 

Vi boede på Fuegoblanco der ligger smukt omgivet af oliven-, citron-og appelsintræer.  Du vil bliver modtaget af søde Tina Skalander som er indehaver af stedet.  Så har du brug for at komme lidt væk fra hverdagens stress og jag – kan jeg anbefale dette sted.

Jeg svæver et sted mellem himmel og jord af velvære og det er takket være https://yogazensation.dk Der havde arrangeret vores yogaretreat hos Fuegoblanco.

Nameste!

 

Regnbuesalat

Ingredienser

  • (4 personer-4 glas)
  • Ristede mandler:
  • 100 g mandler
  • 2 spsk fint salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk røget paprika
  • Edamame puré:
  • 300 g optøede edamame bønner
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl vand
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt mynte
  • Salat:
  • 200 g rød spidskål
  • 200 g grøn spidskål
  • 1 dåse kidney bønner (240g drænet vægt)
  • 3 stk. peberfrugter i forskellig farve
  • 3 gulerødder (200 g)
  • 2 små rødbeder (200 g)
  • 1 citron
  • Salt og peber
  • Pynt;
  • Stedmoderblomster
  • Morgenfruer

Sådan gør du

  1. Kom mandler i en skål med salt og dæk med vand. Lad dem trække i 10 minutter. Tænd ovnen på 200 g. Beklæd en bageplade med bagepapir. Hæld vandet fra mandlerne og fordel dem på pladen. Rist mandlerne sprøde i ovnen 10 minutter. Afkøl mandlerne og vend dem i olivenolie. Drys med røget paprika.
  2. Kom edamamebønner i en foodprocessor med citronsaft, olie og vand. Blend til en lind puré. Skyl krydderurter og nip bladene fra stilkene. Kom urterne i foodprocessoren og blend.
  3. Kom edamamepuré i bunden af hvert glas. Snit de to slags kål helt fint. Dræn kidneybønner og skyl efter med koldt vand. Skyl og skær peberfrugter i små tern. Skræl gulerødder og rødbeder. Riv dem på et råkostjern. Læg de snittede sager i lag i glassene. Dryp med citronssaft og krydr med salt og peber. Drys til sidst med paprikamandler og pynt med stedmoderblomster, morgenfruer eller en anden spiselig blomst.

Skriv et svar