Grillede gulerødder og kyllingelår

 

Jeg lukker øjnene for regnvejr og slår paraplyen op over grillen…….Jeg er vild med grillede gulerødder og sprødt kyllinge skind og saftige kyllingelår! Server hele herligheden på et stort fad eller brædt. Det er nem weekend mad med masser af farver kontra alt det grå og våde omkring os!

Grilllet gulerødder og kylling

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 8 kyllingelår
  • 1 spsk. paprika
  • salt og peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 bundt gulerødder
  • 100 g rucola
  • 1 bundt eller potte brøndkarse
  • 50 g pinjekerner
  • Dressing:
  • 1 spsk. tahin
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 1 usprøjet citron
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 g. Kom kyllingelår op i en bradepande.
  2. Pensl dem med olivenolie og krydr med paprika, salt og friskkværnet peber.
  3. Pres citronsaft udover. Steg kyllingelårene møre i 30-35 minutter.
  4. Skrab gulerødderne og skær toppen af dem. Grill gulerødder på en hed grill(pande) til de får sorte mærker på alle sider.
  5. Skyl rucola og brøndkarse.
  6. Bland de grillede gulerødder med rucola og brøndkarse.
  7. Rist pinjekernerne lysebrune på en pande. Drys dem udover gulerødderne.
  8. Rør tahin sammen med yoghurt, saften fra en citron og olivenolie.
  9. Server de stegte kyllingelår og tahin dressing til grillede gulerødder.

Skriv et svar