Julet linsesalat

 

Tiden flyver og lige om lidt er det jul. Her kommer en hurtig opskrift på en skøn og sprød linsesalat som smager julet og godt. Det er også en salat der mætter fordi den indeholder rødbede og linser, den er sprød fordi der er tilsat rå bolsjebeder, blegselleri og rødkål. Den er julet fordi der er appelsin og nøddeolie….. 😋👌🏻❤️

Bon appetit!

 

Julet linsesalat

Ingredienser

  • 200 g grønne linser fra Puy
  • 2 appelsiner
  • 3 stilke blegselleri
  • 200 g rødkål
  • 1 bolsjebede
  • 1 bundt mynte
  • 6 spsk hasselnøddeolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl linserne under koldt vand. Kog dem i saltet vand i 15 minutter til de er møre og med et let bid. Hæld vandet fra og afkøl dem under koldt vand.
  2. Skær skallen af appelsinerne og skær dem herefter i tern.
  3. Skyl blegselleri og skær dem i tern. Snit rødkål helt fint. Skræl bolsjebeden og skær den i tynde skiver eller brug en mandolin. Skær dem herefter i tynde stave. Skyl og hak mynten.
  4. Bland alle de hakkede grøntsager sammen med de kogte linser på et fad.
  5. Rør nøddeolie sammen med æbleeddike, salt og peber. Hæld dressingen over salaten.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.