Grillet asparges med laks og cremet dressing

120420-05

Foto: Betina Hastoft

Jeg er vild med asparges lige nu og spiser rigig mange af dem. Det er ægte forårsmad. Her er de grillet og anrettet med røget laks og en cremet dressing. Opskriften er ideel som forret eller frokost ret!

Et godt tip til hvordan asparges kan opbevares:

Klip elastikkerne af dem og sæt dem i vand som var det blomster. Sæt “vasen” køligt. Aspargersene trækker vandet som blomster og de bliver helt spændstige og saftige!

Bon appetit!

Asparges med laks og cremet dressing

Ingredienser

  • 1 bundt hvide asparges
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk hvid balsamico
  • 2 spsk mayonnaise
  • 6 spsk olivenolie
  • Havsalt og peber
  • 100 gr rucola
  • 6 skiver røget laks

Sådan gør du

  1. Bræk enderne af aspargeserne. Pensl dem med olie. Grill aspargeserne i 2-3 minutter på hver side.
  2. Rør grov sennep sammen med honning og hvid balsamico. Tilsæt mayonnaise og rør sammen. Rør olien i lidt efter lidt til dressingen får en cremet og ensartet konsistens. Smag til med salt og peber.
  3. Anret tallerkner med grillede hvide og grønne asparges. Læg en skive røget laks henover. Pynt med rucolablade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.