Gedeost, babyspinat og ristede mandler

Her er en sprød sommer salat til ferien!
Jeg er på sommerferie til starten af august så der bliver lidt færre indlæg end der plejer…..
Glæder mig til at komme ud og få masser af ny inspiration til nye opskrifter.
Ønsker alle en dejlig sommer med masser af sol og hav!
Babyspinat med ristede mandler

100 gr ristede mandler

250 gr babyspinat

200 gr gedeost

et par kviste timian

4 tsk honning

6 tsk olivenolie

6 skiver parmaskinke

2 avocado

50 gr  høvlet parmesan

1 håndfuld frisk bælgede ærter

Rist mandlerne i ovnen på 200 gr i ca. 5-6 minutter eller til de begynder at dufte.

Skyl og tør spinaten. Skær gedeosten i 4 lige store skiver ca. 5 cm tykke. Stil oste stykkerne på en bageplade med bagepapir. Dryp honning og olivenolie over hvert oste stykke. Drys timian henover. Varm osten i den forvarmede ovn i 4-5 minutter eller til osten er blød i midten. Riste parmaskinken 7-8 minutter i ovnen til den er sprød på en bageplade med bagepapir.

Anret de skyllede spinatblade i skåle efterfulgt af gedeost. Skær avocadoen i skiver. Fordel avocado i salaterne med høvlet parmesan og ærter. Læg en skive sprød parmaskinke på hver salat.

Dressing:

1 spsk grov sennep

1 tsk honning

1 spsk balsamico

4 -5 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Rør sennep med honning og balsamico. Rør olien i lidt efter lidt til dressingen er cremet. Smag til med salt og peber. Dryp dressingen udover salaterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.