Cookies med chokolade

 

Cookies er det bedste at have i kagedåsen, når man er “lidt sulten for sjov”-jeg bliver aldrig træt af en god cookies der er sprød og sej på en gang – De er hurtige og nemme at bage. Drik et iskoldt glas mælk til eller kakao, varm eller kold, alt afhængig at sæson og humør.

Cookies med chokolade

Ingredienser

  • Ca. 30 stk
  • 200 g blødt smør
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 175 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 300 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. hjortetaksalt
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. mælk
  • 150 g mørk chokolade, groft hakket

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Pisk smør, vaniljesukker, brun farin og sukker, til det er cremet. Pisk ægget i. Si mel, bagepulver, hjortetaksalt og salt i dejen. Rør dejen sammen. Tilsæt mælk og grofthakket chokolade. Læg bagepapir på en bageplade. Sæt spiseskefulde af dej på pladen, tryk dejen lidt sammen. Sørg for, der er et pænt mellemrum mellem dine cookies, så der er plads til, de kan flyde lidt ud.
  2. Bages i 10-12 min., eller til de let gyldne. Afkøles på en bagerist. Opbevares i tætsluttende dåser eller patentglas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.