Category Archives: salat

forret Frokost salat

Morgenfrue- salat

Super smuk salat ikk? Ja! Mæt bliver man nok ikke alene med denne her……server et lækkert surdejsbrød til.

Brug den som en forret eller frokost ret…….Salaten er nok mest til smarte friske “morgenfruer”….
Velbekomme 😉

4 pers.

1 bundt asparges
1 bundt koriander
1 bundt bredbladet persille
1 bakke blandede salater (100gr)
4 gulerødder
1 courgette
4 morgenfruer
4 artiskokbunde fra dåse
100 gr feta
1 glas græske soltørrede oliven
1 lime
6 spsk jomfruolivenolie

Skyl og bræk enderne af aspargeserne og damp dem i kogende vand. Skyl salaten og krydderurterne og slyng dem tørre eller læg dem i et viskestykke. Nip persilleblade og korianderblade af stilkene.
Skrald gulerødderne og hølv spåner af gulerødderne. Skyl courgetten og hølv den på samme måde som gulerødderne.
Anret salaten i 4 store tallerkner. Start med at lægge en artiskokbund i midten af hver tallerken. Drys salatblade og krydderurteblade let udover. Læg spåner af gulerødder og courgette på. Smuldr fetaost udover sammen med oliven. Rør olivenolie sammen med saften fra en lime, tilsæt salt og peber. Dryp dressingen udover salaterne.
Nip kronbladene fra morgenfruerne. Pynt salaterne med blomsterbladene.

salat

Salat med mormor-dressing

Grydestegt kylling, skilt sovs, nye kartofler kogt med løvstikke og rabarber relish! Så er der kun én ting der mangler for at fuldende hele måltidet!
Ægte dansk hovedsalat med mormor dressing.
Da jeg var barn havde min mor en køkkenhave, hvor vi hvert år dyrkede ærter, radiser, salat og mange andre ting.
Det bedste var at gå ud i køkkenhaven og høste et hjemmedyrket salathoved…….. Selv om man ikke har en køkkenhave så finder man lige nu masser af frisk hovedsalat hos grønthandleren og i supermarkedet.

Antal personer: 6

2 stk. hovedsalat
2 dl fløde
1 citron
2 spsk sukker
Havsalt og friskkværnet peber

Skyl og slyng salaten tør. Hæld fløde i bunden af en salatskål. Pres citronsaft i skålen. Rør dressingen sammen med sukker, havsalt og friskkværnet peber. Smag dressingen til med evt. mere sukker eller citronsaft. Smagen skal være sur og sød på én gang.
Læg salat bladene i skålen. Vend salaten rundt med dressingen, lige før den skal spises……




Frokost salat

Salat med quinoa

Soja mandler

100 gr mandler

2 spsk ahornsirup
2 spsk sojasauce
Kog mandler op på en pande sammen med ahornsirup og sojasauce. Rør rundt på panden til væden fordamper og mandlerne begynder at karamellisere.
Bred mandlerne ud på bagepapir. Skil dem fra hinanden når de er blevet kolde.
Semidried tomater
500 gr små dadeltomater el. cherrytomater
1 spsk sukker
1 spsk salt
Olivenolie
Halver tomaterne og læg dem på bagepapir i en bradepande. Drys salt og sukker over dem med to fingre. Dryp med meget lidt olivenolien henover. Sæt tomaterne i en 60-70 gr varm ovne i mindst 5-6 timer.
Opbevar tomaterne i glas med olivenolien. De kan holde sig i et par uger. Så lav en stor portion.
250 gr quinoa
100 gr grønne bønner
2 avokado
200 gr gedeost
6 spsk citronolie
Salt og peber
Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Nip og skyl bønnerne. Damp bønnerne med i vandet i de sidste 5-6 minutter.
Afkøl quinoaen og bønnerne i en si ved at skylle koldt vand igennem. Halver og udhul avokadoerne og skær dem i tynde skiver. Bland quinoa, bønner og avokado sammen. Fordel de semidried tomat udover salaten. Smuldr gedeosten udover og dryp med citronolien, Krydr med salt og peber.
Pynt med grofthakket sojamandler.

forret Frokost Grøntsager salat

Asparges symfoni

Asparges har været anset som en meget fin spise. I 1500 tallet begyndte man at se dyrkning af asparges i nord og Mellemeuropa. Man startede med af plukke vilde asparges men med tiden fik man forædlet planterne så man kunne dyrke dem rundt omkring i herregårdshaverne. Efterhånden tog asparges dyrkningen til i hele Europa.

Asparges sæsonen går fra midten af maj til Sankt Hans (midsommer). Spiser man helt friske asparges i sæsonen er det en skøn oplevelse. De importerede asparges man kan købe året rundt når at blive alt for gamle før de når butikkens eller supermarkedets hylder.

Man kan tydeligt se når en asparges er for gammel. Så er enderne meget træagtige og de smager ikke af meget.

I virkeligheden er der ikke forskel på hvide og grønne asparges, forskellen er i dykningen. Da hvide asparges er under jorden og grønne asparges er over jorden. Aspargeserne bliver grønne af solens stråler. Det kræver meget større arbejdskraft, at dyrke hvide asparges. De dyrkes under jorden i opsatte bede. Derfor er hvide asparges dyrere end grønne.



6 personer


Hjemmerørt urte mayonnaise


3 pasteuriserede blommer


1 tsk dijonsennep


1 knvsp. Salt


1, 5 dl tidselolie


1 lille bundt kørvel


1 lille bundt basilikum


1 bundt estragon


1 spsk estragoneddike


Pisk blommerne med sennep og salt til blommerne er hvide. Tilsæt olien i en tynd stråle mens der piskes kraftigt. Hold pause ind imellem med olien. For meget olie på engang gør at mayonnaisen skiller.

Blend krydderurterne og rør dem i mayonnaisen. Smag til med salt, peber og estragoneddike.



2 bundter grønne asparges


1 bundt hvide asparges


3 skiver hvedebrød


1 dl olivenolie


1 spsk havsalt


1 bundt kørvel



Start med at ordne aspargeserne Bræk enderne af og skyl dem grundigt. Skrald de hvide asparges ved at lægge en ad gangen i håndfladen og skrald dem med en tyndskralder fra lige under hovedet og ned. Damp de 1 ½ bundt grønne asparges i kogende vand i 3-4 minutter. Hæld vandet fra aspargeserne i et dørslag og afkøl dem i iskoldt vand. Pensl de hvide asparges med olie og grill den 3 minutter på hver side på en hed grill pande eller grill.


Skrald rå skiver asparges på langs, af de resterende grønne asparges, med en tyndskralder. Tænd ovnen for 200 gr. Skær brødet i tern og vend brødterningerne i olie og havsalt. Læg brødterningerne på bagepapir og rist croutonerne gyldne i 6-8 minutter i ovnen.


På et stort fladt fad fordeles grillede hvide asparges, de grønne dampede og de rå skraldede asparges. Drys brødcroutonerne udover. Læg skefulde af krydderurtemayonaise rundt omkring. Pynt med kørvel.

forret Frokost salat

Tangsalat

100 gr færdig tangsalat (købes hos fiskehandleren)

2 pink grape
1 kogt kongekrabbe klo (el. 1 dåse krabbekød)
1 lime
4 spsk sesamolie
Kom tangsalaten i en skål. Skær den pink grape i fileter. Pres saften fra limefrugten og tilsæt 4 spsk sesamolie. Flæk forsigtigt kloen med en urtekniv og tag kødet ud. Skær krabbekødet i mindre stykker. Tilsæt krabbekødet og rør det hele forsigtigt rundt. Anret salaten i små skåle.