Så er ferien ved at være forbi! Om lidt starter skole og arbejde og så er det madpakketid! Jeg er vild med salater for her kan man få hele måltidet i one go! For mig skal en salat indeholde smukke farver, være sprød og crunchy!
Salat med tun og bønner
Ingredienser
- 2 personer
- 200 g tun i olie
- 200 g grønne haricot vert bønner
- 1 rødløg
- 1 dåse kikærter
- 1 agurk
- 1 bundt koriander
- 4 spsk. olivenolie
- 2 spsk. hvidvinseddike
- Salt og peber
Sådan gør du
- Nip enderne af bønnerne og kog dem i kogende vand i 3-4 minutter. Hæld vandet fra bønnerne og afkøl dem under iskoldt vand, så holder de den grønne farve. Læg bønnerne på et fad eller i en boks. Bræk tunen i stykker udover. Pil og skær rødløg i tynde både. Skyl agurken og skær den i skiver på tværs og herefter i bjælker. Dræn vandet fra kikærterne. Vend det hele rundt med bønner og tun. Hak koriander. Rør olivenolie med hvidvinseddike, salt og peber. Hæld dressingen over salaten sammen med hakket koriander.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog