Blommer og bulgur

Bulgur

Det er blommetid og de kan spises som de er men er også skønne at bruge i salater som tilbehør til fjerkræ, fisk eller kød. Sæt lidt kulør på hverdagens middag eller frokost! Jeg blander gerne flere forskellige typer blommer sammen. Nogle er sure og andre er mere søde – det giver et godt pift til salaten.

Bulgur med blommer

Ingredienser

  • 250 gr kogt grov bulgur
  • 250 gr blommer
  • 1 rødløg
  • 3-4 stilkeblegselleri
  • 1 bundt mynte
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½ dl olivenolie
  • 2 spsk balsamisk blommeeddike (Meyer’s)
  • Havsalt og peber

Sådan gør du

  1. Kog grov bulgur i let saltet vand i 10-12 minutter. Hæld vandet fra og skyl bulgur i koldt vand. Skær blommer og rødløg i både. Skyl blegselleri og skræl dem let. Skær dem i tynde skiver. Skyl mynte og persille og slyng bundterne tørre.
  2. Hak mynte og persille. Bland det hele sammen med den kogte bulgur. Rør olivenolie og balsamisk blommeeddike sammen med salt og beber. Hæld dressingen over bulguren og bland godt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.