Foto: Line Falk
En kage jeg aldrig bliver træt af! Pynt med et væld af årstidens bær. Den syrlige cheese creme giver bærrene et fint modspil! Kagen egner sig også godt til de mange studentergilder, da den kan laves i forvejen – Den holder sig fint i et par dage på køl før servering. Vent med at lægge bær på til den dag kagen skal serveres.
Cheesecake med bær
Ingredienser
- 260 g Bastognekiks (= 1 pakke)
- 75 g smør
- 400 g flødeost
- 100 g florsukker
- Korn fra en flækket vaniljestang
- 4 lime
- 4 blade husblas
- ½ liter piskefløde
Sådan gør du
- Blend Bastognekiks i en foodprocessor. Smelt smørret i en lille kasserolle. Bland smørret med de blendede kiks. Pres ”kiksedejen” ned i bunden af en springform eller en anden form på ca. 20x20cm. Brug håndfladen til at ”stampe” det sammen til en kagebund. Sæt kagebunden i køleskabet mens fyldet laves. Rør flødeosten blød i foodprocessoren med sukker, vaniljekorn. Riv skallen fra en lime og kom skallen i dejen med saften fra 4 lime. Læg husblas i blød i vand. Når husblasen er geléagtig lægges den i en lille kasserolle. Smelt husblasen til den er flydende. Afkøl væsken før den piskes i flødeosten. Pisk fløden til skum og vend den i osteblandingen. Fordel ostecremen jævnt i springformen og sæt kagen på køl i mindst 5-6 timer.
- Pynt kagen med hindbær og blåbær lige før servering.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog