Jeg er vild med marengs! Har i denne uge arbejdet med en artikel om marengs, så der er blevet bagt marengs på mange måder i mit køkken, i den sidste tid. De er hvinende søde men en super ting at have på lager i kagedåsen. Der er altid en dessert i baghånden, med marengs i dåsen! Tilsæt is og bær med knust marengs og man er i himlen – Det er så enkelt!
Bær og marengs
Ingredienser
- Hasselnøddemarengs:
- (24 stk)
- 4 æggehvider
- 1 knivspids salt
- 200 gr lys florsukker
- 100 gr hasselnødder
- Bær i limelage:
- 400 gr blandede bær
- 100 gr sukker
- 1 dl vand
- 1 lime saft + skal
- 1 vaniljestang
Sådan gør du
- Pisk hviderne stive med salt. Tilsæt sukker lidt efter lidt mens der piskes til massen er stiv og danner hvide toppe. Hak hasselnødderne og vend dem forsigtigt i marengsmassen.
- Kom marengsdejen i en sprøjtepose. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sæt små toppe af marengsdej på pladen.
- Bag hasselnøddemarengsen på 150 gr i 25-30 minutter. Afkøl marengsene til de er helt kolde, på en bagerist, før de pakkes i dåser.
- Kom vand og sukker i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og stang i vandet. Riv skallen af lime og pres saften. Tilsæt limeskal og saft i vandet. Tænd for varmen og kog blandingen ind til en lage i ca. 20-25 minutter.
- Fordel de blandede bær i små glas og hæld den afkølede limelage udover. Læg låg glassene og ryst dem et par gange. Lige før bærrene skal spises knuses marengs udover.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk












Blog