Godmorgen og en god start på dagen er klart denne her smoothie. Jeg er vild med ferskner fra dåse i egen juice (ikke i sukkerlage). Fersknerne gøre smoothien blød som fløjl. Det tager ikke mange minutter at fremstille sol og glade dage til morgenmad!
GODMORGEN!
Smoothie med all bran
(ca. 8 dl)
2,5 dl mælk
235 gr ferskner fra dåse
0,5 dl juice fra dåse
300 gr eksotisk frugt fra Frigodan
1 dl All Bran
Blend mælk med ferskner, juice og eksotisk frugt. Tilsæt evt. mere mælk hvis smoothien er for tyk og ikke vil blende! Blend All Bran i smoothieen. Server den i høje glas og drys lidt All bran på toppen!
TIP: Kan man ikke lide All Bran kan det sagtens undværes. Det er kun med for at give smoothien nogle fibre og så mætter det mere!











Blog
One comment