Ristede kastanjer, brombærkompot og blå ost


Ristede kastanjer med brombærkompot og blå ost


Nu er det efterårs ferie lige om lidt. Find et sted hvor man kan købe spise kastanjer og køb en pose med hjem. Her er lidt ideer og inspiration til kastanjer, brombær og ost……Så smid benene op i sofaen med din yndlings plaid. Nyd livet og hinanden…..


Antal personer: 4

500 gr kastanjer
1 kg groft køkkensalt
125 gr smør
200 gr bleu d’Auvergne (eller en anden blå ost)

Skær et kryds i toppen af hver kastanje.
Hæld groft køkkensalt i bunden af en bradepande. Sæt kastanjerne i saltet så krydset vender op ad.
Rist kastanjerne i en 200 gr varm ovn i 30 minutter.
Krydset åbner sig når de er færdige.
Lad dem afkøle lidt før de serveres med masser af kold smør og salt.

TIP: Pil kastanjerne ved bordet og spis dem sammen med osten og brombærkompotten. Serveres rugkiks til.

Brombærkompot
1 vaniljestang
500 gr brombær
1 dl vand
250 gr råsukker
1 tsk hakket ingefær

Flæk vaniljestangen.
Varm brombær op i gryden sammen med vand, ingefær og vaniljestangen. Lad det små koge i 5 minutter.
Hæld sukkeret i og rør rundt til det er opløst.
Lad kompotten trække i 15 minutter
Tag bærrene op med en hulske og læg dem i et syltetøjsglas, hæld lagen over.

TIP: Skold syltetøjsglas med kogende vand og 1 tsk Atamom. Så holder kompotten sig i lang tid. Smager også dejligt på skyr, fåremælksyoghurt eller anden surmælksprodukt.


One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.