Kylling med citrontimian og grøn bulgur

Det regner og regner…….og mine krydderurter i potterne bliver frodigere, grønnere og smukkere af al det vand
God weekend 
Kylling med citrontimian og grøn bulgur 
1 stor kylling 1,5 kg
1 bundt citrontimian
3 fed hvidløg
Olivenolie
Havsalt og peber
2,5 dl bulgur
6 gulerødder
1 bundt mynte
1 bundt bredbladet persille
1 citron
½ dl olivenolie 
 
 Tænd ovnen på 200 gr. 
Stop kyllingen med citrontimian og hvidløgsfed med skal.
Krydr kyllingen med havsalt og peber. Dryp med olivenolie. 
Steg kyllingen i 60-70 minutter til den er mør, gylden og sprød.
Kog bulgur i 3,5 dl vand med havsalt i 10 minutter. 
Lad herefter bulgur trække i vandet i 10 minutter. 
Skyl bulgur med koldt vand.
Skær gulerødder i fine tern. 
Hak krydderurter fint. 
Bland bulgur med gulerødder og de hakkede krydderurter. 
Smag til med citronsaft, olivenolie, havsalt og friskkværnet peber. 
Skær kyllingen for og server til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.