Der er ikke noget som nye kartofler, det er noget af det mest delikate. Nykogte kartofler med dild eller løvstikke smager skønt. Kartofler er fyldte med vitaminer og er sund kost.
Når nyopgravede kartofler fyldt med jord skal vaskes er det en god idé at bruge masser af groft køkkensalt med en lille smule vand. Herefter vend kartoflerne rundt og rundt med hænderne. Saltet fungerer som sliber og inden længe er jord og urenheder væk fra kartoflerne og de skal bare skylles efter med rent vand. Spis kartoflerne med skræl på der gemmer sig også vitaminer i skrællen.
4 personer
Kartoffel pizza
1 rulle færdig tærtedej
1 stor bagekartoffel
2,5 dl cremefraiche 38%
1 bundt timian
Havsalt og peber
50 gr revet ost
Tænd for ovnen på 200 gr. Rul tærtedejen ud på bagepapir på en bageplade. Skræl kartoflen med en tyndskralder. Snit papir tynde skiver på et rivejern eller mandolin. Pensl dej bunden med olivenolie og smør herefter hele bunden med cremefraiche. Fordel kartoffelskiverne på hele bunden. Drys med frisk timian, havsalt og peber. Fordel den revet ost over pizzaen. Bag den i ovnen 15- 20 minutter til pizzaen er gylden og sprød.
Server eventuelt en sprød grøn salat til.
Kartoffelpizzaen smager også godt kold til frokost næste dag!











Blog