Det er nu aspargeserne kommer frem alle vegne hvide og grønne. Ærterne pibler også frem. Så meget forår kan man samle på en tallerken selv om det er en råkold dag i dag.
Dampede asparges med en æggevinaigrette er en af mine favoritter på denne tid af året. God som en forret eller en frokost ret.
Nyd alt det lysegrønne derude lige nu……..og få masser af grønt på tallerken.
Bon appétit!
Asparges med æg
Ingredienser
- Asparges og ærter
- 12 hvide asparges
- 18 grønne asparges
- 250 gr friskbælgede ærter
- 2 hårdkogte æg
- 3 skiver ristet brød – blendet
- Vinaigrette:
- 1 spsk honning
- 1 spsk grov sennep
- 2 spsk hvid balsamico
- 1 dl olivenolie
- Havsalt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Bræk enderne af aspargeserne. Skræl de hvide asparges med tyndskræller. Kog dem i let saltet vand 5-6 minutter til de er møre men stadig har bid. Kog ligeledes de grønne asparges i 3-4 minutter. Brug det samme kogevand.
- Hæld vandet fra og giv aspargeserne et chok med koldt vand. Anret dem på et fad. Drys med friskbælgede ærter. Pil æggene og og hak dem fint. Blend ristet brød groft til krummer. Drys hakket æg og brødkrummer over aspargeserne. Rør honning og sennep sammen. Tilsæt hvid balsamico. Rør olien i lidt efter lidt til konsistensen er cremet. Smag til havsalt og friskkværnet peber. Lige før servering hæld vinaigretten over aspargeserne.
- Tip: Er velegnet som forret eller en let frokostret
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk