Kylling med parma og kartofler med asparges

FE21UgeX2014gæstemad_side2

 

Kyllinglår der er pakket i parmaskinke bliver til luksus på en mandag 😉  Der er nye karofler i handlen nu. De franske er billigere end de danske som stadig er meget dyre…….men det er altså en delikatesse at spise nye kartofler!

Velbekomme!

 

Kylling med parmaskinke og nye kartofler

Ingredienser

    Kyllingelår med herbes de provence:
  • 6-12 kyllingelår (afhængig af hvor mange man kan spise!)
  • 6-12 skiver parmaskinke
  • 1 bundt salvie
  • 2 spsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • 600 gr nye kartofler
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 spsk balsamico
  • 8 spsk god olivenolie
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • 6-8 spsk. høvlet parmesan
  • 1 lille bundt kørvel

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 gr.
  2. Kom kyllingelårene i en bradepande. Læg et salvieblad sammen med et stykke parmaskinke. Vikl parmaskinke og salvie om kyllingelårene. Dryp med olivenolie og krydr med havsalt og friskværnet peber.
  3. Steg kyllingelårene i sprøde i ovnen i 30-35 minutter.
  4. Pak enderne af lårene med madpapir omviklet med elastik.
  5. Nye kartofler med asparges:
  6. Skrub jorden af kartoflerne. Kog dem i letsaltet vand til de er møre. Bræk enderne af aspargeserne og kog dem med kartoflerne de sidste 3-4 minutter. Hæld vandet fra i et dørslag. Skyl med koldt vand. Så holder aspargeserne den grønne farve. Rør balsamico sammen med olivenolie, havsalt og friskværnet peber. Vend de kogte grøntsager rundt med dressingen. Drys med frisk høvlet parmesan udover. Nip kørvelbladene fra stilkene. Pynt kartofler og asparges med masser af kørvel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.