Så er julen ovre – julepynten og nisserne er så småt på vej tilbage i kasserne. Nytåret står for døren – Jeg synes vi går et magisk tal i møde med 2020 det lyder godt og lover godt…..
Håber at forret og dessert kan være en inspiration til din nytårsaften. Godt nytår til alle nær som fjern 🎏🍾🤗🎊🙏🏻🎉🎈
Rimmet torsk med rødbedetatar og Gateau Marcel
Ingredienser
- 6 personer
- 500 g torskeloin (pudset rygstykke)
- 2 spsk. salt
- 1 spsk. sukker
- Rødbedetatar:
- 200 g rødbede
- 2 stilke blegselleri
- 1 æble
- 3 spsk. hakket bredbladet persille
- 2 spsk. kapers
- 1 usprøjtet citron
- 4 spsk. olivenolie
- Salt og peber
- Gateau Marcel
- 6 personer
- 200 g mørk chokolade
- 200 g smør
- 200 g sukker
- 7 æg
- 1 spsk. blødt smør (til formen)
- 2 spsk sukker (til formen)
- Pynt:
- Kakao
- Guld, bronze og sølvstøv
Sådan gør du
- Rør salt og sukker sammen. Gnid fisken ind i blandingen. Pak fisken stramt ind i film og læg den i et fad. Sæt fisken på køl i et døgn. Herefter kom fisken i fryseren i 8 timer. Optø fisken til den er skalfrossen og skær den i tynde skiver. Læg torskeskiverne på bunden af et stort fad. Skræl rødbede og skær den i helt fine tern. Skyl og skræl blegselleri. Skyl æblet. Skær begge dele i bittesmå tern og bland forsigtig sammen med rødbedetern. Tilsæt kapers, citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber. Bland rødbedetataren sammen. Kom rødbedetatar ovenpå torsken og server.
- Tænd ovnen på 175 gr. Smelt chokolade og smør over vandbad. Skil blommer og hvider fra hinanden. Pisk hviderne stive. Kom blommerne i en anden skål. Pisk blommerne hvide og cremet med sukker. Pisk den smeltede chokoladeblanding i de piskede æggeblommer. Vend de piskede æggehvider i dejen. Smør en springform (ca. 24 cm i diameter) med smør. Kom sukker i formen og ryst sukker rundt så det fordeler sig der hvor der er smurt. Kom halvdelen af dejen i formen. Bag kagen på midterste ovnribbe i 25-30 minutter. Afkøl kagen på en bagerist. Når kagen er kold så kom den resterende chokolademoussedej ovenpå den bagte kage. Sæt kagen på køl i nogle timer. Pynt kagen med kakao og alt hvad den kan trække med guld-, sølv- og bronzestøv. Det er jo nytår!
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk