Spyd med skalddyr

Jeg elsker skalddyr, det er noget af det bedste jeg ved. Pille og gnaske….En god ide er at huske vand og citronskiver til at hælde i en skål, så man kan skylle sine snaskede hænder og et viskestykke til at tørre i bagefter.

Bon appétit;-)

6 tigerrejer
4 kammuslinger
4 jomfruhummer
4 spsk sød chilisauce
2 grill spyd
1 lime
Marinade
1 lime
1 stængel citrongræs
1 fed hvidløg
4 spsk sesamolie
2 spsk vindruekerneolie
1 spsk soja
1 dl chilisauce
1 bundt koriander
Vask limefrugten og riv skallen fint. Pres saften i en skål over limeskallen. Snit citrongræs helt fint. Mas hvidløget med en kniv. Rør citrongræs og hvidløg i limesaften. Rør sesamolie, vindruekerneolie og soja i marinaden.
Sæt tigerrejer og kammusling på grill-spyd
Læg spyddene i en plastpose og hæld marinaden over. Bind knude på posen og lad skaldyrene marinere nogle timer på køl.
Halver jomfruhummerne og fjern tarmen i halen. Pensl dem med sød chilisauce lige før de grilles. Grill jomfruhummerne i 3-4 minutter på skalsiden, de skal ikke vendes.
Grill spydene i 3-4 minutter på en hed grill.
Serveres med limebåde, sød chilisauce og masser af frisk koriander.

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.