Gulerodssuppe

 

 

Så er “Vild med rødder” ved at lande på boghylderne rundt i Danmark. For nu starter sæsonnen med alle de smukke og farverige rodfrugter fra vores muld. Jeg håber at bogen vil inspirere dig til at du vil spise mange flere rødder…..

Der findes lige så mange gode grunde til at være vild med rødder, som der er rødder i den danske jord: kartofler, gulerødder, jordskokker, pastinakker og knoldselleri blandt mange flere. Fordi de alle gror i hele Danmarks baghave, bliver det ikke mere bæredygtigt, direkte fra jord til bord. Det er også billig mad, som mætter og nærer. Rødder indeholder masser af vitaminer og mineraler – og holder sig længe i køleskabet. Ovnbagte rodfrugter er et hit, men mulighederne er mange flere: Spis dem stegte, dampede, moste, revne, bagte, i supper, syltede eller rå. Lav kartofler om til kroketter, jordskokker til risotto eller selleri til steak. Og bliv VILD MED RØDDER!

Tryk her på link muusmann-forlag 

Rabatkode: rødder

Den giver 20% i rabat ved køb af bogen på forlagets hjemmeside til og med 20. september

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse i køkkenet! 😋🤗😘

 

Gulerodssuppe

Ingredienser

  • Gulerodssuppe med sprøde kikærter
  • 6 personer
  • 500 gr gulerødder
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. knust spidskommen
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 2 liter grøntsagsbouillon
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk. tahin
  • Salt og peber
  • 1 dåse kikærter
  • Toping:
  • 2 spsk. sesamolie
  • 125 g shiitake svampe
  • 1 tsk. knust spidskommen
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 120 g spiseklar dampede kikærter (pose)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Læg gulerødder i et ovnfast fad. Dryp dem med olivenolie. Læg hvidløgsfed i ”frakke” ned i blandt gulerødderne. Krydr med krydderier. Vend gulerødderne rundt så de er dækket af olie og krydderier.
  2. Bag gulerødderne møre i 30 minutter.
  3. Tag hvidløgene op og smut dem ud af ”frakken”. Hæld en sjat olie i en gryde og tænd for varmen. Tilsæt tomatkoncentrat, gulerødder, hvidløg og kikærter. Hæld bouillon henover. Læg låg på gryden og kog ved svag varme i 20-25 minutter.
  4. Blend suppe direkte i gryden med en stavblender. Er suppen for tyk så spæd op med vand. Smag til med salt.
  5. Opvarm sesam olie på en pande. Rist svampene med sesamfrø, spidskommen og kikærter til svampe får stegeskorpe. Anret suppen med svampe på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.