Figner, gedeost og serranoskinke


En hyggelig bakke lige til at tage med i sofaen med benene oppe……Total comfort food!
Hele figner med gedeost og serranoskinke
6 figner
100 gr gedeost
6 skiver serranoskinke
6 små kviste rosmarin
6 tsk flydende honning
6 træspyd
Peber og salt
Olivenolie

Skær et kryds i hver figen og giv dem et let tryk så de åbner sig. Stop gedeost ned i fignerne og rul serranoskinke omkring dem. Tryk en rosmarin kvist ned i hver figen og dryp honning over. Sæt dem på træspyd. Krydr med peber og salt. Pensl hver figen med olivenolie. Opvarm en grill-pande til den er gloende hed. Grill figner 1-2 minutter på hver side.

Raddicho med valnødder
1 radiccho salat hoved
1 håndfuld valnødder
4 spsk valnøddeolie
2 spsk rød balsamico
Friskkværnet peber og havsalt

Snit salaten og læg den i en skål. Rist valnødderne af på en pande til de dufter. Hæld nødderne over salaten. Dryp med valnøddeolie og balsamico. Krydr med salt og peber.
Server salaten til de grillede figner.

Tomatsalsa

(anrettet i patentglas) med ingefær og tortilla chips

2 store tomater
1 lille rødløg
1 spsk frisk revet ingefær
1 fed hvidløg
1 spsk frisk hakket koriander
3 spsk sesamolie
1 spsk soja
2 spsk sesamfrø

Skær tomaterne i kvarte og fjern kernerne. Skær herefter tomaterne i små tern. Snit rødløget og hvidløg helt fint. Bland tomattern med rødløg, hvidløg, revet ingefær og hakket koriander. Dryp sesamolien og soja udover og bland salsaen sammen. Rist sesamfrø på en hed pande til de begynder at hoppe. Bland sesamfrøene i salsaen.
Anret salsaen i et lille patetglas og server tortilla-chips til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.