Lige nu koster blåbær ikke ret meget…..De smager skønt som de er, men har man for mange er de lige til at koge sammen til det skønneste syltetøj.
Det er dejligt at kunne komme lidt sommer på glas, som man kan tage frem når det er vinter!
Pandekager skal der til hvis der bliver ved med at kommer regn…….Prøv også blåbær sylt på din yoghurt!
225 gr blåbær
125 gr sukker
1 citron
1 kanelstang
Hæld blåbær i en gryde og kog dem op ved svag varme.
Riv skallen fint af citronen.
Når bærrerne bruser tilsæt så sukker citronskal og kanelstang og kog uden låg i 30 minutter.
Sluk for blusset og lad syltetøjet afkøle.
Laver du en større portion, så hæld syltetøjet på rengjorte og atamon skyllede glas. Tilsæt evt. 1 tsk atamon i dit syltetøj!
Server pandekager med blåbærsylt.
Pandekager
(ca. 20 styk)
300 gr hvedemel
3 æg
2 spsk rapskimolie el. vindruekerneolie
2 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker
1 knivspids salt
5 dl mælk
1 dl øl
I en stor skål piskes mel, æg, olie, sukker, vaniljesukker og salt sammen. Herefter under piskning tilsættes mælken lidt efter lidt. Pisk til dejen er glat. Pisk øl i og lad dejen hvile i 30 minutter. Bag pandekagerne på en pande med smeltet smør.











Blog