Laks med rødbeder, oregano, balsamico og peberrodscreme





















1 bundt rødbeder
1 bundt oregano
Salt og peber
2 dl hvidvin
6 spsk olivenolie
600 gr laks
200 gr hummerhaler
4 spsk olivenolie
1 lime
1spsk kapers
100 gr rucola

Tænd ovnen på 200 gr. Skrub rødbederne og skær dem i kvarte. Læg rødbederne i en bradepande. Skyl og hak oreganoen og fordel den over rødbederne. Krydr med salt og peber. Hæld hvidvin og olivenolie over. Rør det hele rundt. Dæk bradepanden til med alufolie og bag rødbederne i ovnen i 50-60 minutter.
Skær laksen i fire lige store stykker og læg stykkerne på bagepapir på en bageplade sammen med hummerhalerne. Dryp olivenolie og limesaft over laks og hummerhaler. Bag laksen i 10-15 minutter i ovnen.
Anret laksen med skyllet rucola og et drys kapers. Server med ovnbagte rødbeder og peberrodscreme.

Peberrodscreme:

2,5 dl cremefraiche 18%
2,5 dl cremefraiche 38 %
1 økologisk citron
1 spsk flydende honning
2 spsk frisk revet peberrod
Salt og peber

Rør de to slag cremefraiche sammen. Riv citronskal og pres saften. Rør citronskal og saft i cremefraichen sammen med honning. Rør peberroden i og smag til salt og peber.

Tip: Man kan jo tilsætte mere peberrod hvis man ønsker cremen stærkere. Smag til efter 30 minutter før du tilsætter mere peberrod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.