Tangsalat med tigerrejer

Så er der dømt wellness og lad mig smide overflødige kg på en time……Udsalg med store gule skilte skriger op over alt. Butikkerne er et stort mess, fordi det er alles kamp mod alle at få fat de stærkt nedsatte varer…..Sådan er januar….
Kan virkelig anbefale at være lidt ødsel med kosten og i stedet springe udsalget over!
Denne her salat er en booster på velvære!
Bon appetit

Tigerreje marinade:

300 gr tigerrejer med skal
2 lime
1 fed hvidløg
1 spsk fishsauce
2 spsk soja
1 spsk risvinseddike
4 spsk sesamolie
1 spsk nigellafrø

Pil rejerne. Pres saften fra limefrugterne. Pil hvidløgsfeddet og bank det fladt med bagsiden af en kniv. Bland alle ingredienserne til marinaden. Læg rejerne i marinaden og lad det hele marinere et par timer på køl. Man kan også lade det hele marinere natten over, det bliver rejerne kun bedre af!
Steg rejerne på en glohed pande i 3-4 minutter.

Salat:
100 gr tangsalat (købes hos fiskehandleren)
2 pink grape
2 avocado
1 mango
1 lime
4 spsk sesamolie

Kom tangsalaten i en stor skål. Skær den pink grape i fileter. Halver avokadoerne og skær dem i skiver på den lange led. Pil mangoen og skær den i lange stykker. Pres saften fra limefrugten og tilsæt 4 spsk sesamolie. Tilsæt rejerne og rør det hele forsigtigt rundt. Anret salaten i små skåle.

TIP:

Når man skal skære grapefileter, bruger man en skarp kniv. Start med at skære enderne af, så grapefrugten står fast på spækbrættet. Skær skralden af hele vejen rundt. Herefter udskærer man fileterne hele vejen rundt. Man kan tydeligt se hvordan frugten er inddelt.

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.