Blommer med crumble

 

En hurtig og nem dessert til efterårsferien som står for døren. En stor ingrediens i dessert køkkenet om efteråret er naturligvis æbler. Så jeg anbefaler også at bruge honning crumble til  den klassiske gammeldags æblekage med æblekompot. Skift rasp ud med honning crumble -det smager himmelsk.

Nyd efterårsferien i naturens smukke farver og med overflod af nødder, frugt og masser af rodfrugter…..

 

Blommer med crumble

Ingredienser

  • 6 personer
  • Crumble:
  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder
  • 25 g smør
  • 200 g grov-valsede havregryn
  • 200 g honning
  • Blommedessert:
  • 1/2 liter piskefløde
  • 1/2 liter cremefraiche 18%
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 12 blommer
  • 125 g brombær
  • 6 spsk. kakaonips

Sådan gør du

  1. Hak mandler og hasselnødder groft.
  2. Smelt smør på en stor pande. Tilsæt nødder og havregryn. Hæld honning udover.
  3. Rist det hele til det bliver gyldent i ca. 15 minutter mens der vendes ofte i panden ved moderat varme.
  4. Hæld den ristede crumble ud på et stykke bagepapir og lad den afkøle.
  5. Pisk fløden til skum med vaniljesukker. Vend cremefraiche i skummet.
  6. Skyl blommerne og skær dem i små fine tern. Skyl brombær.
  7. Kom crumble i bunden af seks glas efterfulgt af blommetern, brombær og kakaonips. Gentag proceduren og slut af med frugt og kakaonips på toppen. Sæt desserterne på køl til de skal serveres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.