Suppe med sunde rødder!

Rødderne til al godt

I rodfrugter er der masser af vitaminer og mineraler. De indeholder også mange at de vigtigste kostfibre, som holder fordøjelsen i gang og giver os en god mæthed.
Så kast dig over de ultra sunde delikate rødder, der kommer lige fra jord til bord.
Rodfrugter skal opbevares mørkt og koldt. En kølig kælder eller køleskabets grøntsagsskuffe er gode steder.
Check når du køber rodfrugter at de er faste, ikke har pletter eller revner.

Suppe med pastinak og persillerod


500 gr pastinak
500 gr persillerod
500 gr kartoffel
4 porrer
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
3-4 kviste timian og rosmarin
1 ½ liter grøntsagsbouillon

Start med at skylle og skrabe alle rodfrugterne. Skær dem i grove stykker. Skær det grønne af porrerne og rens dem grundigt for jord. Skær porrer i skiver. Hak løg og hvidløg fint. Opvarm olivenolie i en gryde. Svits løg og hvidløg i 2-3 minutter til de er klare. Tilsæt krydderurter sammen med alle rodfrugterne. Svits i 6-8 minutter mens der røres rundt. Hæld bouillon på og læg låg på gryden. Kog og og skru herefter ned til svag varme. Kog rodfrugterne møre i 30-40 minutter. Blend suppen direkte i gryden med en stavblender. Er suppen for tyk så spæd til med bouillon.
Server suppen rygende varme med sprøde brødcroutoner.

Brødcroutoner
6 skiver hvedebrød
6 spsk olivenolie
1 spsk havsalt
1 tsk tørret timian
Skær hvedebrød i fine tern. Ternene vendes i 6 spsk olivenolie, timian og havsalt. Læg croutonerne på bagepapir på en bageplade og rist dem i ovnen på 200 gr til de er gyldne. Afkøl croutonerne på en bagerist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.