Spidskålsalat med granatæble og feta

Spidskål

 

En hurtig sund og knasende sprød salat. Efterårets grøntsager byder på et væld af farver! Så spis løs af de sunde og skønne sager! Jeg anbefaler at bruge et mandolin jern, det er hurtigt og effektivt og resultatet er fintsnittede grøntsager. Jeg synes det er delikat når spidskål er snittet helt fint og det ikke er for groft!

God fornøjelse!

Spidskålsalat med granatæble og feta

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 3 gulerødder
  • 1 granatæble
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bundt mynte
  • 200 gr feta
  • 100 gr sorte oliven
  • Dressing:
  • 1 dl olivenolie
  • 1 appelsin
  • Havsalt og peber

Sådan gør du

  1. Snit spidsål helt fint. Riv gulerødderne fint. Halver granatæblet og tag kernerne ud. Undgå de hvide hinder for de smager bittert. Hak persille og mynte. Bland det hele sammen i en stor salatskål eller et stort fad. Smuldr feta udover og drys med oliven.
  2. Rør olivenolie sammen med appelsinsaft. Smag til med havsalt og peber. Hæld dressingen over salaten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.