Fried rice med grøntsager

Tilbage til hverdag og arbejde efter en skøn ferie fra Berlin og herhjemme…..Her er en nem middagsret tryllet ud af resterne fra mit køleskab. Brug hvad du har i køleskabet af grøntsager. Det her er Østens biksemad. Nemt, billigt og smager fantastisk.

Fried rice med grøntsager
1 rød peberfrugt
1 fed hvidløg
100 gr mange tout ærter
2 æg
1 spsk fløde
1 tsk fishsauce
300 gr kogte brune ris
2 spsk jordnøddeolie
4 hakkede forårsløg
300 gr fint snittet spidskål
1 spsk soja

Skær peberfrugt i små tern. Hak hvidløget fint. Snit mange tout ærterne på langs og skrå. Opvarm 1 spsk olie i en wok eller pande.
Lynsteg grøntsagerne møre. Tag dem af panden og stil til side.
Pisk æggene sammen med fløde og fish sauce. Opvarm 1 spsk olie på en pande og hæld æggemassen på. Steg omeletten ved høj varme på begge sider til en tynd pandekage.
Afkøl omeletten og rul den sammen og skær i fine skiver, så det bliver til strimler.
Opvarm 2 spsk olie på panden og steg risene til er løse. Tilsæt de stegte grøntsager og den strimlede omelet. Rør forårsløg, fintsnittet spidskål og soja i. Lynsteg i 3-4 minutter til det hele er varmet igennem. Server med sød chilisauce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.