Så er jeg back on track med kogeplader der virker! Har haft besøg af meget service minded Bosch tekniker der strøg komfur og mig med hårene. Jeg har åbenbart investeret i et meget følsomt komfur…..
Antal personer: 6
175 gr blødt smør
250 gr sukker
1 tsk vaniljesukker
3 æg
300 gr mel
2 tsk bagepulver
½ dl mælk
½ dl brun farin
5-6 store danske blommer
Tænd ovnen på 180 gr. Pisk smør, sukker og vaniljesukker til det er lyst og cremet. Tilsæt æggene et ad gangen mens der piskes. Si mel og bagepulver i dejen og tilsæt mælken. Rør dejen sammen. Hæld dejen i en smurt bradepande ca. 20X30 cm. Skær blommerne i kvarte og fordel dem på toppen af kagen. Drys brun farin udover blommerne. Bag kagen i 40 minutter. Test om kagen har fået nok med en strikkepind, er der dej på, bag kagen yderligere 10 minutter, evt. dækket med sølvpapir.











Blog
2 Comments