En hurtig lille snack der er meget anvendelig. Super til sprøde crostinis og et glas kølig hvidvin på køkkenbordet mens middagen forberedes. Smager også herligt i madpakkens sandwich med serranoskinke dagen efter. Til et stykke grillet fisk eller kylling til morgendagens middag……..
Holder sig frisk 4-5 dage på køl.
1 dåse artiskokhjerter
2 spsk semidried tomat i olie
1 citron
1 bundt bredbladet persille
2 dl olivenolie
Dræn artiskokhjerterne og skær dem groft. Hæld de groftskåret artiskokhjerter op i en blender. Tilsæt groft skåret semidried tomat i olie. Riv skallen af citronen og pres saften. Tilsæt persille blade. Blend det hele med olivenolie. Tilsæt mere olie hvis konsistensen er for tør. Konsistensen skal være blød og lind.











Blog
One comment