1,5 kg svinekam uden sværd (stegetid: 1,5 time
Havsalt og peber
2 fed hvidløg
1 bundt rosmarin
3 fennikler
2 spsk olivenolie
3 løg
2,5 dl vand
2,5 dl hvidvin
1 bundt asparges
½ kg babygulerødder
1 bundt kørvel
25 gr smør
Tænd ovnen for 180 gr. Læg svinekammen i et ildfast fad eller en bradepande. Hak hvidløgene, rosmarin og toppen af fenniklerne fint. Bland 2 spsk olivenolie i krydderiblandingen. Tilsæt friskkværnet peber. Gnid blandingen ind i kødet på alle sider. Drys havsalt over stegen. Hæld halvdelen af vin og vand ved stegen. Sæt stegen i ovnen. Efter en halv time dryp stegen med skyen. Skær fennikler og løg i både. Efter 45 minutter tilsæt grøntsagerne i fadet. Tilsæt resten af vin og vand og dryp stegen. Steg det hele i yderligere 35 minutter. Dryp stegen med skyen hver 20. minut. Skru ovnen op til 200 gr i de sidste 10 minutter. Tag stegen ud af ovnen. Flyt stegen og grøntsagerne over på et fad og hold det varmt.
Hæld skyen fra stegefadet over i en skål eller kande. Efter 10 minutter så skum al fedet af og smid det væk. Opvarm skysaucen i en kasserolle.
Bræk enderne af aspargeserne og skyl dem. Skær top og spids af gulerødderne og skyl dem ligeledes. Damp dem i saltet vand i 3-4 minutter. Hæld det kogende vand fra og giv asparges og gulerødder et chok med koldt vand. Smelt smørret i en stor pande. Hak kørvelen fint. Vend de dampede grøntsager i det smeltede smør og lige før servering vend kørvelen i, krydr med havsalt og friskkværnet peber. Skær kødet i tynde skiver. Anret fadet med kød og grøntsager. Server sky-saucen til.











Blog