Ruller med Parmaskinke



Så er det forår og mange skal holde konfirmation…..Her er en nem forret.


Parmaruller

250 gr mascarpone

1 tsk tørret oregano

Havsalt og peber

½ citron

250 gr parmaskinke

1 egeblad salathoved

6 spsk nicoise oliven

1 lille bundt frisk basilikum

6 spsk valnøddeolie

3 spsk balsamico

Kom mascarponen op i en skål. Rør tørret oregano, havsalt og friskkværnet peber i mascaponen. Pres citronsaft i mascarponen og rør til en creme.

 Bred et stor stykke film udover køkkenbordet (ca. 35×35 cm) læg parmaskinke ud på filmen. Læg stykkerne indover hinanden så det bliver en stor firkant ca. 25×25 cm.

Smør mascarpone cremen udover parmaskinken i et jævnt lag. Rul parmaskinken så stramt som muligt, uden af få filmen med!

Pak rullen med film og frys den ned.

Tag rullen ud efter en halv time i fryseren. Skær skiver af parmaskinken på 5 cm i tykkelse.

Anret et fad med skyllet egebladsalat. Læg parmarullerne ovenpå. Pynt med basilikumblade og oliven. Rør olien med balsamico, havsalt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.